FRA KIERKEGAARD TIL DANSKE BANK: Et stykke dansk erhvervshistorie.

 

 Der er sket meget siden Kierkegaards tid. Således for 100 år siden de danske heders tilplantning i pioneren Ernesto Dalgas ånd og regi med svensk rødgran - og i vore dage de svenske heders manuelle sanering for samme træsort, under overopsyn af Deres messiansk udsendte danske ekspertise på området, og med brug af føjelig kinesisk arbejdskraft: der bedst lader sig sammenligne med Mærsk Møller's tilsvarende globale ekspertise inden for olie-udvinding.

Det havde gamle Dalgas ikke forudset – hvilket viser hvor vanskeligt det er at beregne den langsigtede rentabilitet af store satsninger, disse være nu i privat eller statslig regi.

 Danske Bank - "too big to fail" - er heri slet ingen undtagelse; og man forstår at direktør Kolding betinger sig både arbejdsforhold og bonusordninger langt over, hvad der times alle vore små yndlingsfjender i "Bermuda".

Men direktør Kolding har vi modsætningsvis ikke spor ondt over, for ham betragter vi som en ligeberettiget kollega: "egen företagere" og pioner med berettiget statsgaranti. Her er der intet at komme efter, hverken for skattemyndighederne, verdenspressen eller socialistiske plageånder.

 Men tilbage til vor 200-årige Kierkegaard: - ligeledes en egenrådig "egen företagere", der dog på den helt lange bane viste sig langt mere profitabel for vort lille land, end hans samtidige kunne have forestillet sig: ikke mindst for en betragtelig og broget skare af "kongeniale" debattører og foredragsholdere under forsæde af særligt hyrede projektledere i anledning af hans 200-år.

 Men al denne gratis kongenialitet lader sig let punktere ved et morsomt tankeeksperiment. Forestil jer nemlig, at man tog et tilfældigt skarpt SK-citat og slap det ud, f.eks. her på FB - men i ens eget syndige navn. Tro os: De selv samme folk, der i talstærk samdrægtighed finder citatet både ubetaleligt og tidløst, når signaturen er "SK" - de ville nu finde akkurat det samme citat både barnagtigt, personligt i dette ords slette forstand, dumt provokerende - og i øvrigt aldeles futilt set ud fra et karrieresynspunkt, dette være nu i offentligt eller privat regi: For på den måde kommer man rigtignok til at vente længe på et embede...

 Her således to SK-citater, venligst stillet til rådighed af Per Olof Johansson og Isak Winkel Holm:

 "Der gives Folk, der i den Grad omgaaes letsindigt og skammeligt med Andres Ideer, de snappe op, at de burde tiltales for ulovlig Omgang med Hittegods."

 "Jeg frabeder mig enhver Recension, thi en Recensent er mig ligesaa modbydelig som en gadestrejfende Barbeersvend, der kommer rendende med sit Skæggevand, der bruges til alle Kunder, og med sine klamme Fingre fiamsker mig i ansigtet."

--------------------
Men vort tankeeksperiment ville blive endnu morsommere, hvis vore lærde først lod sig overbevise om, at ovenstående citater var helt frit opfundne herfra - men forfængeligt fremsat i SK's navn for at høste bifald. - Og at de lærde så dernæst enstemmigt fandt, at æblet da her rigtignok også er faldet så langt fra stammen - at denne rettelig ville betakke sig for ethvert slægtskab med og ethvert medansvar for disse pinligt letkøbte platheder...

Men gæt nu en gåde, kære læser: For hvad er så det, som er endnu morsommere end det ”endnu morsommere”? Jo, dette spørgsmåls grammatisk superlative svar lyder ubestrideligt: At det må da være ”det morsomste”. Ja, og hvad er så det? Jo, det morsomste ville være, hvis vi nu på falderebet blev forsmædeligt overtrumfet af en Kierkegaard-forsker, der kunne påvise at hele vort ovenstående tankeeksperiment blot var en mekanisk transponering af en lignende formulering hos Kierkegaard - blot med f.eks. den store Goethe placeret i hans eget sted.

- Åh-Ja: For lad os nu blot være kollegialt storsindede og indrømme – at det kunne Kierkegaard såmænd sagtens have været mand for på en god dag…
Men det forholder sig her ganske ligesom med de spiritistiske medier der hævder at have selveste Mozart som deres overkvalificerede sufflør: At hvis det i ligefrem og naiv forstand ”ligner Mozart”, så er det med garanti netop aldrig Mozart. Hvorimod hvis det ikke ligner i det pædagogiske regneeksempels, den mekaniske parallelforskydnings eller den skematiske algoritmes naive forstand, så kunne det teoretisk set godt være Mozart – og selv hvis dette sidste ikke skulle være tilfældet, så kunne det sågar være værst for Mozart!

Men spiritister er nu engang et i sjælden grad selvudslettende folkefærd, der af lutter frygt for forfængelighedens og grådighedens dødssynder altid insisterer på med øjeblikkelig virkning at testamentere både æren og alle royalties af deres værker til for længst afdøde samt disses blege, betuttede og betrængte efterslægt.

THE ROMAN EMPIRE - OG DEN UNGE WERTHERS LIDELSER

 

"Vi arbejdede hårdt, men hver gang, vi begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde enhver ny situation gennem omorganisering. Jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering."

 Cajus Petronimus

 Embedsmand under kejser Nero

37-68 F. Kr.

--------------------------- 

I min glorværdige karriere som avisbud stødte også jeg på dette herlige interne opslag i anledning af Bladkompagniets afvikling af beredne bude til fordel for cykler i tjenesten - dette grundet moderne abonnenters stadig hyppigere klager over den hestegødning der jo uvægerlig af og til fulgte med op ad de røde løbere.

At enkelte avisbude herunder benyttede dette som dække til også selv undertiden at forrette deres nødtørft med et digert boligtillæg som forskønnende dække for fortvivlelsens selvhjælp - gjorde naturligvis ikke nævnte misforhold spor bedre.

 Sidstnævnte gruppe har da også siden nævnte omorganisering fået et stort problem - og det var da også grunden til at jeg selv så mig nødsaget til at søge ganske andre karriereveje. Også i min nye branche har jeg dog haft stor nytte af min autonome træning i denne sublimerende form for parteno-genetisk genbrug. - Rygterne herom er da også nået så vidt, at jeg ganske ligesom Kommune-Kemi i Nyborg ingenlunde længere begrænser mig til indenlandske opgaver.

FESTEN SLUTTER ALDRIG...

 

 En bekendt i den samme geschäft som PH rapporterer om organiserede tantriske øvelser, og i øvrigt med en imponerende kvindelig overvægt - vel at mærke i statistisk snarere end medicinsk forstand. Beroligende tilføjelse - men ikke desto mindre må vi nok reservere os: For med et citat af en for længst pensioneret feminist kan den slags let "udarte til seksuelle krænkelser". Og mens et moderat omfang af kollektiv seksuel krænkelse af ens private rum nu engang hører med til det at være kvinde - så er den slags for en mand en naturstridig uting og nærmest en art kastration.

 Dette minder mig om, at en beruset præst forleden nat citerede den nu afdøde ateist Christoffer Hitchens for denne gode sentens: "Det er slemt nok at få at vide: Festen slutter nu! - Men endnu værre er beskeden: Festen fortsætter, men du skal gå! - Dog, allerværst er dette budskab: Festen fortsætter for evigt - og du kan aldrig forlade den!" Læg forresten her mærke til, at vi da har hørt fornuftige folk sige noget tilsvarende i tidens løb. Ja, men alt afhænger af formuleringen, lige undtagen sandhedsværdien - hvilket viser at den nøgne sandhed kan være kedelig.

 En af Baronesse Blixens figurer (muligvis i "Syndfloden...") siger det samme på endnu morsommere vis: "Tænk, hvis man i al evighed skulle konversere med sin svigermor og Kejseren af Østrig...". Ja, for modsat alle sine disciple var hun tillige morsom - selv når hun krænkede dem seksuelt.

 - Men akkurat lige så træls som det evige taffel med kejseren af Østrig er det nok at blive krænket i al evighed af 1000 uskyldige jomfruer som tantrisk belønning for sit standhaftige - og efter alt at dømme livslange - jordiske martyrium. - For allerede efter en månedstid længes man såmænd nok tilbage til Bermuda-trekantens kroniske trakasserier. For disse levnede i det mindste unægtelig i al deres tarvelighed én et vist frirum til sit daglige "hurra for den lille forskel" - om så heller ikke ret meget andet...

HYLDEST TIL CEPOS SAMT DANMARKS’S KLOGESTE KVINDE...

Berlingernes kronik fortæller, at i de fleste lande har nyere indvandring kun bidraget mikroskopisk til højnelsen af levestandarden. Men can anyone explain, hvordan man åbenbart kan måle dette eksakt land for land, i forhold til det alternative og kontrafaktiske scenario helt uden indvandring? Så kunne vi også blive det klogere.

Avisens kommentar om sociale medier vs Dronningen er derimod lige så kedsommelig som begge i årsgennemsnit, men gav dog Dronningen ret: For på de nye medier kan intet slettes igen. Javel - men selv om mange unge åbenbart dummer sig med risikable og dyrekøbte blottelser på FB, så er mange kultiverede og modnere brugere omvendt ofte nogle feje harer, der nødig skulle risikere noget: Det gælder isærdeleshed alle voyeuererne, der læser flittigt i kældrenes dølgsmål i stil med fordums børnebegrænsende "englemagere", uden selv hverken at bidrage eller reagere - omtrent som den samme æras tavse avislæsere. Men til disse kunne man i det mindste sige: "Nå, men så har du vmåske læst den dér artikel på side 9". Det kan man ikke med FB-voyeurerne. Ægte "FB-civilister" og "FB-pensionister", der kun er med formelt, er derimod en anden sag.

BM-Kommentaren korrekser også mode-psykiateren Day Poulsen for udglattende at overse de nye mediers fatalt irreversible natur. Men selv uden at være på FB med den unge medie-darling, kan jeg nu godt fortælle jer om en periodisk grovt uagtsom overdossering i strid med både forskrifter og brugsanvisning til en af mine egne klienter (!). Vel simpelt hen bare sjusk, fordi medierne er meget sjovere end patienterne, med undtagelse for Amagermanden.

 Men ak: Ingen medier er morsomme længere - og jo mere socialt ambitiøse de er, desto kedeligere bliver de. Således forlyder det, at "Danmarks klogeste kvinde" (damefodbold, I presume..) i WA for tiden ynder nogle antikke små bogstav-lege i sine ledere. Javel, javel - men er det alligevel ikke en smule kedsommeligt sådan at ville imponere far og rektor ved allerede at kunne næste års pensum, som også Tøger og en bunke andre uhyre dygtige mænd i verden jo alle dage har tilstræbt. Den slags klogskab er jo - med al respekt – både uspontan, "uorganisk" og upersonlig.

Og den bidrager til en rivaliserende redaktionel atmosfære med begrænset menneskeligt overskud: For hvis alle søde piger nu partout skal være næsten lige så dygtige som AK, så kommer mobbeknivene i ærmerne da først for alvor frem - og vi troede ellers ikke det kunne blive værre... Og de mandlige kolleger bliver nok også tilsvarende mere stressede og irritable.

Jo-da, we know: Uagtsom tale på sociale og andre medier kan være højst risikabel, indtil man heldigvis ikke har mere at miste:  - Men intet, slet intet er dog så risikabelt og "provokerende" i et lille land som at skrive ting som ingen af disse dygtige folk selv ville have fundet på: vel at mærke før de om et årstid atter duperer Farmand samt rollingerne på Rus-kurset ved at være forud i pensum - om så stadig without that swing...
------------------------

 Nu venter min klient med suicidale tics ad modum dr. Day forgæves. Men intet fremmer inspirationen som dette i virkeligheden at skulle have gjort noget helt andet - ja, det skulle da lige være dette at brænde sine broer en ekstra gang, bare for en sikkerheds skyld. For som den firedobbelte politimorder Palle Sørensen en gang pædagogisk forklarede sit eget overdrev : "Jeg har nu engang altid været et menneske der gør mit arbejde grundigt og ordentligt". - A case for Day...

P.S. Dette indlæg er skrevet som en hyldest til CEPOS, DANSK INDUSTRI samt Milton Friedmann: Ja, for vi har her forsøgt at demonstrere, at jo lavere folk lønnes for deres arbejde, desto ypperligere og stædigere en indsats kan de forventes at yde. Om dette også gælder nationaløkonomer, vides ej - men det skulle såmænd ikke undre denne redaktion.