Sunday, December 23, 2007

OM GUDS DATTER: "Have you met miss Jones?"

Globale ateister udgiver nu i kor deres snusfornuftige skolestile i bøger og dagblade. Men den borgerlige presse mobiliserer så alle hånde vendekåber, der efter at have redet på kapitallogik,postmodernisme og alt efterfølgende nu "forsvarer" kristendommen og kommer på forsiden.

Netop fordi det på en måde huer mig, ærgrer det mig når adjungerede professorer ved Farum Universitetscenter nu skal gøre sig interessante også på denne vis. De har intet rigtigt på hjerte, men assimilerer sig og scorer alt med deres vidunderlige parvenu-hæmningsløshed. De er som græshopper... At de urette siger noget vås, er kun ret og rimeligt: Det værste er derimod når de i flok siger noget sandt af aldeles udvendige grunde - og kalder det forskning: For hvad vi gør i flok og i embeds medfør, må være videnskab - ja, og vi er ovenikøbet tillige kontroversielle enere hele banden, for vi vil have: det hele...

Den sympatiske Niels Gunder fra Berlingerne præsenterede således en af landets mange Qvortrupper som "en af landets intellektuelle sværvægtere", der altså nu pludselig forsvarer folkekirken og omegn. Gunder er glad og dertil langt mere storsindet end jeg selv: altså, samme Qvortrup skriver jævnligt ret hæderlige kommentarer i Information - no offense, men ingen helt uvildige personer har nogensinde spontant sagt: "Læste du den klumme af Qvortrup i går?" .Og det er som bekendt det eneste kriterium for noget ualmindeligt.
Intellektuel sværvægter er vel noget anderledes dybt, genuint osv. end sådan at være en ung medieprofessor der snakker dueligt og normalt med om det samme som alle andre.

Nå, men det morsomme er nu, at selv den hæderlige Niels Gunder, der er for god til den efterhånden ret onde Berlinger med deres groft sagt-panel nu også på kronikpladsen, - at selv Niels Gunder åbenbart ikke længere kan tro at nogen er intellektuelt tungtvejende, hvis han eller hun ikke er adjungeret professor ved Syddansk Universitet på linie med vor tidligere omtalte super-plagiator. Dette er morsomt, for som kristen påtager den rare Gunder sig dog at kunne tro på, at Jesus var Guds søn, skønt han blot var en udstødt prædikant. Men at en filosof af nogen kvalitet ikke har et embede - se det overgår derimod langt Kierkegaards "absolutte paradoks". Og der må trods alt være måde med absurditeten.

Samme syndrom ser man i hele kulturbranchen - med risiko for at gentage vor evige omkvæd inden vort næste overraskende punkt på aftenens menu: de priser nemlig kun afdøde individualister, fordi alle andre gør det. En ener uden opbakning ville de aldrig kunne tro på. Og når de i skåltaler sorgløst namedropper til "enere" som "Johannes" (Riis), "Søren Ulrik", og hele den øvrige skattefri Bermudabande, som de ellers benægter eksistensen af - så er det ikke engang for at prale, men blot et elementært og spontant udtryk for abers helt igennem "andetstyrede" og udadvendte spejdervæsen, der slet ikke kender til at fastholde en sandhed helt uden støtte, eller blot tænke over noget helt frit uden gruppens mandsopdækning. De kan derfor heller ikke tro det muligt for andre.

Hvis sådanne naturer en dag undlader at name-droppe, da først ville det være koketteri, for det ville kræve opbydelse af stor beslutningsenergi at trodse deres naturlige og inderlige afhængighed af et anerkendt bagland. De tror derfor altid på den gud der kan tilbyde dem den bedste verdslige stilling i livet: Deres normalitet gør dem ligeledes velegnede til brede personalekontakter med hurtigte, sådan tilpas direktøragtige armbevægelser, men ikke uden en vis naivt afvæbnende charme til at forskønne deres drengede og komplet ubevidste tilløb til magtfuldkommenhed. Så er der dog mere gehalt over Niels Gunder, hvis ellers han fremover kan undvære støtte fra Farum Universitetscenter.

Nå, men for nu at være imødekommende over for de vantro, så må vi indrømme, at det ville være mærkeligt at tro, at NN var Guds søn, blot fordi NN talte ejegodt og viist: "Fru Mortensen nede i stueetagen er så ejegod og taler meget viist - så selv om hun er på bistand og venter på en hofteoperation, så må hun bestemt være Guds datter".
Ikke sandt - ræsonnementet er sympatisk, men utroligt. Endnu mere utroligt er det som sagt, at så mange brave og umiskendeligt normale mennesker formår at købe den, hvorimod de er anderledes skeptiske og vantro i deres vurdering af blot menneskelige kvaliteter uden officielt bagland og iso-certificering.

Om nævnte fru Mortensen kunne man vel nok sige: "Gid hun dog var Guds datter!". Men ikke, at hun sandsynligvis også er det. Det underliggende argument måtte i så fald være, at så god kan en almindelig dødelig ikke være. Men hvorvidt det vitterlig er lettere eller tværtimod endnu sværere for Gud at være så god, er jo ikke let at afgøre. Så kort sagt: Trods al vor sympati for den idealistisk renhjertede Kierkegaards Jesus-retorik, så vidste han jo nok på bunden, at helt uden mirakler og andet godt er troen vitterlig grebet ud af luften.

Kierkegaards og alle troendes underliggende argument må tværtimod være, at den sande Gudssøn viser sine kvaliteter på en så paradoksal og undseelig måde, at det overstiger hvad almindelige klamphuggere ville kunne bedrive af plagiater. Med andre ord en ny udgave af historien om Kong Salomons visdom: For de ydre kriterier for barnets sande moder er rigtignok subtile - men de er der ikke desto mindre.

Men mindre end Guds søn kan ofte gøre det. Forleden blev jeg således positivt overrasket af en meget stor skovejer og milliardærarving i Småland, som tidligere har truet med landsens ulykker, hvis jeg går i hans skov - hvilket ingen ellers lovligt kan forbyde. Gudskelov vidste han ikke at jeg samme dag ulovligt havde fældet en del mindre grantræer med en uhyggelig japansk foldekniv for at gavne tjuren på strategiske steder.

Nu viste han pludselig stor gæstfrihed og indviede mig i sin trofæsamling. Han havde dog aldrig skudt en tjur - for så talrige er de altså ikke. Altså en sand gentleman-jæger. Den hidtil så macho-agtige rigmand viser sig at have haft en hjerteinfarfkt, bypass-operation osv. - og værdsætter altså nu en sær og harmløs sjælsfrænde. Magtens ensomhed ...

Desværre er han imod naturreservater, fordi han frygter turisme. Men alle skovejere har desværre ikke som han råd til at lade naturhensynet styre driftsformen, og de skove bliver sgu ikke ligefrem overrendt.
Han fodrer kongeørne med skudte vildorner: Fotodokumentationen var overbevisende, og jeg får endog lov at bivåne det snart mod absolut tavshedspligt. Men jeg tror nu ikke af den grund at han er Guds søn. "Have you met miss. Jones?" God Jul!