Tuesday, August 18, 2020

COVID OG DET KONGELIGE TEATER

 

I tidligere epoker för velstand og velfærd ville Covid ikke få stor nationaløkonomisk betydning sammenlignet med f.eks. Den spanske Syge, Det kongelige Teater eller Den sorte Død.
Indskydelse: Såfremt den just improviserede treenighed nu blev anbragt i et debatindlæg til f.eks. vor mindst ringe ugeavis, kunne jeg nok se frem til ret snart at få et bugtalerisk svar i form af en velplaceret drengerøvs redaktionelle genbrug: en uvane på højniveau som han nemlig en gang tidligere har fået moderligt præjudicerende tilgivelse for på aller højeste redaktionelle niveau - mod ligesom japanske top-direktører i beslægtede situationer at give den som mekaniske dukketeater-figurer i et tårevældet offentligt deklamations stykke for åbent tæppe i de nationale TV-kanaler.
Præjudicerende tilgivelse?: -Jo, for som en argentinsk lommetyv engang sagde da min far greb ham på fersk gerning i egen lomme: "Men hvis vi nu ikke engang må stjæle fra de rige længere, hvem skal vi så stjæle fra?" Lommetyven blev allerede ugen efter på min fars anbefaling ansat som professor i filosofi i Borghes' egen by Buenos Aires: just grundet det her demonstrerede skolastiske naturtalent, som jo slet ingen opreklameret "uddannelse" kan hamle op med.
Denne parentiske refleksion med tilhørende anekdote alene for endnu engang at minde jer om, at jeres demokratisk valgte guruer trods deres respektive ekspertiser more often than not er kedsommelige personager. Men I får de skriftkloge som I fortjener....
Nå, men tilbage til hovedsagen, det billige skidt:
DET er kun fordi vi prioriterer, at alle risikogrupper skal beskyttes og om nødvendigt behandles optimalt, at nationaløkonomien bliver et "issue".
Det havde man slet ikke råd til i gamle dage: Kort sagt: "Hvor mange raske skal ofre hvor meget for at redde hvor få syge?"
Men selv i dag er der stadig grænser, for vi forbyder jo hverken bilisme og flytrafik trods en vis dødelighed.
Dels af økonomiske grunde, for kun heroisk bragesnak er jo helt gratis eller endda spaltebetalt; men nok også fordi trafikrisikoen hverken gør stands eller persons forskel og derfor ikke opererer med svage risikogrupper med krav om særlige hensyn:
Vi tager nemlig alle risikoen, hvis vi har råd - og de stakler som ikke har, kompenseres med uden billet eller kørekort at kunne blive kørt ned eller ende som nødlandingsplads for en jumbojet.
Andre sygdomme så som selveste døden begrænses i deres nationaløkonomiske konskevenser deraf, at da videnskaben endnu ikke råder over hverken nogen forebyggelse eller nogen kur mod den, så kommer selve spørgsmålet hvor meget bekæmpelsen og forebyggelsen af døden må kosten, slet ikke på tale. Trafikulykker kan derimod forebygges - ja men det er som sagt bare alt for dyrt.