"MELANCHOLIA" - JA ELLER NEJ?

"MELANCHOLIA" – JA ELLER NEJ?

Sæt nu Danmark styredes af en diktator med nogle supergode ideer om øjeblikkelige væsentlige nationale, europæiske og globale tiltag i påtrængende fælles anliggender. Så ville der i befolkningen straks opstå to skoler:

Én skole, der støtter den fremsynede og handlekraftige diktator - og en modsat skole, der tværtimod fremhæver, at diktatur nu engang er diktatur og en åben ladeport for alskens vilkårlighed.

Så selv om denne diktators tiltag muligvis er velbegrundede, så må vi først vælte ham og indføre demokrati. Siden hen kan vi så diskutere og eventuelt beslutte at iværksætte de bedste af hans planer i demokratisk regi.

Afstemningen kendetegnes af netop dette dilemma: Ypperlige og velkonsoliderede, modne argumenter på begge sider. Men hvis begge parter således har ret, så må det være muligt at forene de komplementære synspunkter i et og samme billede. Og da kommer det vel til at handle om, hvor akut og "force majeure"-betonet situationen egentlig er - samt om hvor besværligt det ville være trods alt at vælge den sendrægtigt demokratiske omvej.

Hvis det drejer sig om at bombardere en faldende meteor fra rummet til støv i tide med en atomraket eller tre, så vil vi alle støtte diktatoren. Så von Triers film "Melancholia" er grænsetilfældet og derfor en godt billede på rammerne for vort fælles tankeeksperiment.

Men selve valget har jeg for min del ingen kvalificeret mening om. Og hvis noget ikke er indiskutabelt "force majeure", så er jeg oftest ret utilbøjelig til at interessere mig så frygteligt meget for det...Og da især hvis jeg ved, at mange andre går desto mere op i det og har sat sig mere ind i det.

"Den barmhjertige samaritaner" er i princippet det stik modsatte tilfælde: 1. Det var force majeure. 2. Ikke en mors sjæl ud over samaritaneren kærede sig det mindste om den arme djævel i grøftekanten.

Men ikke dermed sagt, at min egen demokratiske defaitisme og dovenskab så ligefrem er evangelisk forbilledlig...

Men PØJ-PØJ med det hele...

P.S. Den sædvanlige tilføjelse omkring fænomenet "Såfremt inspirationen en anden gang skulle melde sig..." - skulle vel efterhånden være overflødig?