Årets utvivlsomt mest Kierkegaard'ske SK-indslag handlede af selv samme grund mest om alt muligt andet - hvoraf det mest anarkistiske dog var det mest sindrigt planlagte.
Myndighederne forsøgte naturligvis i vanlig orden til det sidste at forhindre showets afholdelse under påberåbelse af alle tænkelige paragraffer om racisme, blasfemi, gadeuorden, støjgener, tuskhandel, gadesalg, børnemishandling, falskmøntneri samt rufferi - men ak: forgæves, forgæves...
- For de Anonyme Alkoholikere har aldeles ret: "Mod visse ting kæmper selv guderne forgæves, og vi er nødt til at acceptere de ting i livet, som det ikke står i vor magt at ændre". Ja - og Anonyme Alkoholikere burde da også for denne visdom tildeles en medalje - men da det just hører til en af livets umuligheder at overrække medaljer til anonyme modtagere, har vi dog valgt at beholde medaljen selv - og det så meget mere som det nok er den eneste medalje vi har realistisk udsigt til at modtage i Bermuda: hvor sjælen nemlig ikke får fred, før samtlige støjende ønskebørn både har fået mandelgaven samt er blevet udråbt til kattekonger ved Fastelavn som trøst for, hvad der blev dem nægtet ved fødslen.
Hvad hjemmelavede medaljer angår, tør vi dertil hævde, at helhjertet partenogenese dog er en langt ædlere kunst end halvhjertet indavl: For lige som hjemmebagt brød og hjemmelavede pengesedler vel må kaldes den ægte vare, så er det også sandt, at den medicin som lægen foreskriver og tilbereder for sin egen del, rimeligvis bør stå til troende - hvorimod hans øvrige patienter tit og ofte må nøjes med snart tarvelig kopi-medicin for masserne, snart eksperimenterende løse skud i tågen...
"HVAD SIGER IKKE KIERKEGAARD?"-
- "Ork, masser - jeg siger Dem: masser!"
Hvad enten I er til Kierkegaard eller ej - I kommer ikke til at fortryde det. Hvad enten det handler om Kierkegaard eller ej - I kommer ikke til at fortryde det. Hvad enten I kommer privat elle er professionelt sponsorerede - I kommer ikke til at fortryde det.
- Hvis man grangiveligt ligner en indvandrer, vil de fleste bestemt mene at kunne skelne et strejf af fremmed accent - selv om man er opvokset i Danmark. Forventningerne illuderer os, og på den måde får vi en overraskelser til gode - og det har vi rigtigt godt af.
. I skoleklasser inviterer fødselarens mor altid klassens anden fødselar med samme ankomstdato på lige fod med klassens øvrige børn - vel vidende at han er lovligt undskyldt. For de to respektive mødre afholder jo i virkeligheden dermed en lille konkurrence om, hvis hjem det er mest attraktivt at gæste: Og her plejer Strandvejsbørnene at gå af med sejren, med fri bar uden mindstealder.
Så hermed endnu en lille KIERKEGAARD-indbydelse blandt så mange - men dog næppe helt som de andre...:
- DA mine få tilbageværende forseglede brillepuds-servietter i forvejen lå spredt stokastisk tilfældigt ud i mit bohave, besluttede jeg som en resolut rationaliseringsforanstaltning allerede ved morgenstunden at forbedre mit liv ved usentimentalt at kassere den tomme æske, der oprindelig havde rummet dem, og som nu alene levede højt på fordums ære- men altså ingen praktisk funktion havde, og kun ringe affektionsværdi.
Imidlertid viste antallet af løse servietter sig ved nærmere eftersyn at vokse støt: Omtrent ligesom når man har fået øje på et møl for snart efter at opdage, at møllet ingenlunde er helt alene i verden. Eller som når politiet efterlyser vidner i en tung mordsag - hvorefter der nemlig melder sig snesevis: ikke blot af vidner, men også af behjertede idealister, der villigt påtager sig både skylden, æren og ansvaret for mordet og ikke sjældent i den anledning tillige har begået et politisk manifest.
I den anledning må det være os tilladt at reklamere (siden ingen andre gør det) for vor lystige KIERKEGAARD-SCEANCE "GJENTAGELSEN" på CAFÉ BLÅ TIME søndag 12 maj kl. 17.30. Jeg har i den anledning også indbudt Thomas Mann-kenderen pastor Claus Oldenborg for at høre, om Mann mon kan belyse et genkommende skæbnemønster, som Kierkegaards eget liv efterhånden kom til at bekræfte.
FORHENVÆRENDE MEJERIST HENRETTET VED DAGGRY
Skønt forhenværende avisbud... - Åh: vidste I at prædikatet "forhenværende" dokumenteret er fuldt ud egnet til nekrologer, og hvorfor ikke også til mindesten? - Selv om man jo ellers skulle synes, at de tålmodige runeristere med sindrig dovenskab var ekstra opmærksomme over for overflødige pleonasmer: Thi som en gammel vestjyde sagde: "Det er et dårligt hoved der ikke kan holde kroppen fri for at arbejde..."
Digressionerne vælder ind så tidligt i forløbet, at de dårlig kan kaldes digressioner, idet hovedtemaet nemlig prompte degraderes til præludium med samme hast som den, hvormed lovlig gode hoveder lige så velfortjent degraderes til sufflører for nomenklaturens vidunderlige ønskebørn – kortere sagt: vidunderbørn –, såfremt de mod forventning skulle have sneget sig forbi dørvogterne i disses længe imødesete frokostpause, der nemlig på samme vis gerne indledes med et snorkende præludium.
Og nu kunne også vi måske få lov at få et ord indført? - Altså: Skønt forhenværende avisbud er jeg ikke noget A-menneske, selv om alle reglementerede henrettelser på linje med avisudbringningen nu engang eksekveres ved daggry: alene for at de dømte ikke skal nå at få noget ud af deres sidste dag, skønt de som spot føjet til skade dog før deres allersidste kommentar til verdenssituationen på falderebet får lov til kvit og frit at modtage dagens valgfri avis - i øvrigt på linje med avisbudene selv. Lederartiklerne skal nemlig her i henhold til garvet fængselspersonale være de foretrukne, idet tiden kun tillader skimning af en enkelt artikel.
Hermed være det endelige og uomtvistelige kvalitetskriterium givet, folkens, hinsides gratis snak. "Javel, men hvis nu de dømte fik lov til i stedet at vælge Kierkegaard eller Holberg - for slet ikke at tale om den seneste ubetaleligt tørre afhandling om disses næsten lige så ubetalelige humor?"
Men hør : Er dette nu også korrekt dansk? Tja – fråga Lund...
