Valgfrit er det heldigvis endnu om man vil stemme, eller man hellere vil kigge på billeder.
Lærkefalken vælger altid at lægge æg i forrige års kragereder. Ingen falke med respekt for sig selv nedlader sig til at bygge egne reder - for det kan de nemlig ligesom ugler bare ikke, men - og dette er vigtigt, børnlille: De ved det i det mindste selv!
Det sker undertiden at en musvåge lægger æg i en duehøgerede og omvendt. Og hvis den forrige indehaver allerede nåede at lægge et æg, inden den blev mobbet af reden - ja så resulterer det velsagtens i en fremmedartet skifting. Ja, for eksperimenter viser, at det faktisk kan fungere!
Ganske ligesom i gamle dages vandrehistorie på herregårdene, at grevens nyfødte søn i virkligheden i sin tid af jordmoderen eller ammen var blevet ombyttet med disse egen nyfødte søn eller barnebarn. Det var nemlig datidens opfindsomme svar på vore dage dumme og famtasiløse sociale mobilitet i flok, hvor alle der ikke er ordblinde, ender som forfattere.
Hvis de er ordblinde, så er det endnu bedre: For så er de fødte kunstnere.
Og hvis de ikke kan få børn, sørger vi da for en kønsoperation, for vi lever vel da i et demokrati.
Jeg så et foto fra Estland, hvor en kongeørne-unge sad i reden sammen med en halvt så stor musvågeunge, der meget tidstypisk ikke så ud til betvivle sit værd.
Men i lige dette tilfælde havde musvågens ("ormvråkens") unge vist nok været tænkt som ørne-ungens aftensmåltid. Men den slagfærdige musvåge-unge havde i sin nød lært at spinde i en fart, så den havde åbenbart været i stand til at "prata sig ur skiten" så at sige.
Eller med et kedeligt udtryk: Den havde på en eller anden vis formået at overbevise ørnen om, at dette med aftensmåltid kontra adoption da vel måtte være op til forhandling.
Og så faldt ørnen i søvn af lutter kedsomhed over slig manikureret tale - hvorefter al videre sagsbehandling så at sige måtte præskriberes. Ganske som med tvivlsomme asylsøgere, hvis børn i den lange ventetid allerede er kommet godt i gang med deres skoleuddannelse.
