KRØLLEDE HJERNER
anses i henhold til den seneste forskning ikke for genetisk belastede, men ses som det sørgelige resultat af pladsmangel under hjernekassens begrænsede forhold i medfør af de høje stedlige grundpriser. Med mere rigelig plads ville hjernen ikke have behøvet at krølle sig så beskedent sammen, som var der tale om en ussel asylsøger under den sædvanlige påberåbelse af flygtninge-status.
Bestemt interessant og ingen selvfølge. Men at genernes udfoldelse beror på det miljø de virker i, er dog hverken nyt eller principielt overraskende. For hør engang:
Min bedstefar plejede således gennem en årrække at plukke champignoner mellem brostenene omkring træerne ved Ankeret i Nyhavn:- gødede udelukkende af de mest veldresserede hundes samt de fuldeste sømænds urin.
Og naturligvis var de championer akkurat lige så firekantede som de æg, som hønsene i henhold til et gammelt nummer af "Anders And" lagde i en genfunden by i det gamle Inka-rige, hvor man hverken havde opfundet hjulet, den dybe tallerken eller runde Columbus-æg - der ellers i hårdkogt tilstand egner sig fortrinligt til at lade sig rulle ned ad bjergsiderne til andre landsbyer helt uden lamaers hjælp.
Mon ikke også gødningens høje promille kan have bidraget til de nyhavnske champignons kantede fænotype?
Men tænk engang: Mine grundige rapporter og analyser af fænomenet ansås af datidens stenalder-presse for både irrelevante, uaktuelle og uvidenskabelige.
Men heldigvis er udviklingen da gået fremad siden P.A. Heibergs og min bedstefars tid i henseende til lovlig krøllede hjerners midlertidige opholdstilladelse på de bonede gulve.
Begrænsninger, der dog ganske som al anden forbuds-politik så langt fra at være kontraproduktive blot inspirerede hjernerne til i fortvivlelsens selvhjælp at udvikle yderligere krøller i kriminalitetens medfør...
