Tuesday, February 19, 2008

BLEKINGEGADE anden akt: MORALE?

I går fortalte vi om egne og andres forbrydelser i Blekingegade. Hvad skal vi forresten mene om disse prægtige unge mennesker, der søgte spænding mere end egen vinding. Jeg husker fra min tidlige studietid min mistro mod de ubehagelige ideologer med den gode sag og de mange fortrinsrettigheder og tænke allerede dengang meget i motiver. Til gengæld tog jeg nu ikke skade af at stifte bekendtskab med Marx, for dér lærte jeg faktisk noget uden at blive religiøs.

Men altså, en god sag dækker og så at sige immuniserer selviske motiver moralsk, så at endog lovbrud synes forsvarlige. Javel, men også lovlydighed, gudstro og respekt for allehånde rangordninger og accepterede autoritetsforhold misbruges til alle tider som uangribeligt alibi og dække over allehånde magtfuldkommenhed, manipulation samt intimidering af ens medmennesker. Vi skyder dem måske ikke, for det er ulovligt: Men vi kvæler dem og udsulter i fællig deres rodnet uden at risikere den mindste indsigelse fra brave folk: Farisæisme, calvinisme, marxistisk statsmoral osv.

Hele tiden foregår der bunker af menneskeligt svineri i ly af "opgaven", jobbet, reglerne, lovene, moralen og arbejdspladsens "spilleregler". Det sker ikke mindst når vi mod bedre vidende dømmer og bedømmer folk efter reglementernes bogstav i stedet for efter deres ånd. Oftest for at udelukke ubudne ansøgere i riget. Og her er det at fortvivlelsens selvhjælp kan være den eneste udvej. De der dristigt bryder lovene i en højere sags tjeneste, er jo ofte ikke spor værre end alle de renskurede - de fører blot det farisæiske princip op i en højere potens, hvor selv det som før var "den højere sag", nu suspenderes som udenomsværker.

Faktisk har disse folk undertiden ret, men det beviser jo blot ikke at deres egen "højere sag" er spor bedre. Egentlig må det vel være rigtigt at ofre nogle få liv for at redde en masse andre. Men sagen er jo den, at intet garanterer at mirakelkuren "Revolutionen", "Irakkrigen" osv. også virker efter hensigten. Måske helliger målet faktisk midlet - men vi kan íkke være sikre på at midlet virker. Derimod var det helt sikkert at den unge politibetjent døde af at blive skudt ved postrøveriet. Det moralsk sikreste er derfor kun at skyde folk, man personligt ikke kan lide.

Al moralsk fernis kan misbruges, og alt hvad der kan misbruges, vil blive misbrugt - ergo.

P.S. I marts 2007 bragte vi forresten også et stunt om egne forbrydelser i Blekingegade, med en noget anden kadence i "real time."