Det ligner en falliterklæring i stil med islamisternes egne forudsigelige galvaniske reaktioner atter at prædike om ytringsfrihed på en dag, hvor dette emne har et dansk jubilæum som folkelig fornøjelse.
Ja, for at gentage sig selv i den grad burde om ikke forbydes, så dog stilles i gabestokken - med mindre man i det mindste forsøger at udsætte temaet for bare en smule Goldberg'sk variation - om så også for denne ene gangs og jubilæets skyld. Sandt at sige har emnet kedet mig en smule omtrent fra dag et, og jeg har da også kun en enkelt gang eller to for snart 10 år siden skrevet lidt derom - forresten lige efter en rejse til Damaskus, thi således var tilfældighedernes timing. Og fisk bør altså serveres friskfangede.
Men den debat er blevet både en profession, en personlig karriere og en livsstil - i begge lejre. Så længe den ene lejr finder det sjovt og givende at fremture, vil også den anden lejr finde det sjovt og givende at fremture. Freden kommer den dag, den første part kaster håndklæden i ringen af lutter kedsomhed. Ikke forstået som et nederlag, men som en sejr over sig selv....
En anden løsning ville være hvis den ene part kunne få den anden til at le - eller hvis de kunne finde sammen om en fælles modstander, lige fornærmelig for begge parter...
Tror folk virkelig, at Voltaire var lige så kedelig og som en tibetansk bedemølle, en chefredaktør eller en lige så let fornærmet skægabe i en minaret?
Ja, for det sjove er forresten at selv yderst respektable mennesker reagerer akkurat som imamerne, når de udsættes for et kvalificeret smil.
"Men her til lands skyder vi altså ikke folk, nej vi liker i stedet deres gennem-socialiserede hjerner til fiskefars, hvilket er Ironi og en helt unik vestlig kunstart helt fra Sokrates og Jesu tid - og denne helt afgørende forskel kan altså ikke bagatelliseres med et smart litterært grin".
Åh ja - men måske kan den nu alligevel netop bagatelliseres: For den eneste grund til at ikke også vore honoratiores lader fornærmelige folk skyde og hænge, er den bureaukratiske bagatel, af at det desværre endnu er forbudt. -
"Dann haben wir aber andere Methoden..."
Men stadig er det nok ingen god ide med karikaturer over hele linjen - for allerede sandheden er skam rigeligt slem og ilde hørt. Og flere tegninger tages bare jo som påskud til liv i gaden af arbejdsløse unge muslimer og deres guruer: Egentlig en helt normal adfærd i mangel på nytårsaften.
Men alle har vi til gengæld nu i demokratisk ånd fået lov at skrive de samme to meninger udsat for blokfløjte og trampolin gennem ti år i aviserne - lidt ligesom ved disse kammeratlige invitationener i socialt regi, hvor de indkaldte skal bruge halvdelen af tiden til at præsentere deres sørgelige levned for hinanden.
Og "Vestens humor" - ville fortsat være en glimrende idé....
Hvis jeg således skriver tilstrækkelig meget om emnet ytringsfrihed, selv om det keder mig gudsjammerligt, fordi alt væsentligt herom jo kan siges på få linjer - får jeg mon så også en Ytringsfriheds-pris for at få mig til omsider at holde inde?
Javel - men hvad nu hvis ingen gider trykke lortet? Ja, så får du naturligvis ingen pris, helt uanset hvad og hvor meget du har skrevet - anderledes kan det jo nu engang ikke være. For der er jo dog nok en grund til at folk helst vil have deres lort trykt. Men vil det så sige,at jeg kan skrive lige hvad jeg vil, bare I andre så til gengæld kan hindre det i at blive trykt i mit eget navn?
Javel - men hvad nu hvis ingen gider trykke lortet? Ja, så får du naturligvis ingen pris, helt uanset hvad og hvor meget du har skrevet - anderledes kan det jo nu engang ikke være. For der er jo dog nok en grund til at folk helst vil have deres lort trykt. Men vil det så sige,at jeg kan skrive lige hvad jeg vil, bare I andre så til gengæld kan hindre det i at blive trykt i mit eget navn?
Ja, nu ser det omsider ud til at du har begrebet en smule af verdensordenen. Husk aldrig at fornærme nogen - hvilket oversat til nu-dansk vil sige: Sig aldrig sandheden. Men langt vigtigere: Væk aldrig jalousi og misundelse: Men så vil vi til gengæld ovenikøbet prise dig som et umådeligt sympatisk menneske.
Men hvis du nu brokker dig over verdensordenen, så fratager vi dig sågar til sidst endog din ytringsfrihed. For ytringsfriheden er så lidt som humorens nådegave og dansk statsborgerskab nogen medfødt universel menneskeret, men en gave og en hædersbevisning fra samfundets side, som ingen sådan kan indstille sig selv til eller gøre fordring på.
Jo, vi ved skam godt at endog Jesus skamrides som banner for ytringsfriheden som en ubetinget menneskeret. Ja, hvad profeter dog ikke tages til indtægt for... Men langt mere mere uhyggeligt er det dog at blive citeret helt korrekt, fordi sandheden jo alligevel som ved en naturlov altid forfuskes og forvandles til sin egen karikatur af velmenende disciple og selvbestaltede arvinger under stor applaus - både blandt skriftkloge og fra den oplyste almenhed.
Nej lad os hellere tale om grøn El og afgiftsbefrielser. El-prouktion ved jeg endnu mindre om end ytringsfrihed - og bliver derfor altid en smule skeptisk, når jeg støder på folk der omvendt er helt sikre i den sag, og på at vi i Pacemakerne's æra allerede lever i den bedste af alle mulige verdener, hvad elektrochok angår.
Ja, for hvis det hermed forholder sig som med den grasserende og opreklamerede alfabetisme, der ville kunne bringe ikke blot vore sidste ærlige bønder, men også en ny Shakespeare til at flygte til København fra hus og hjem med alles bifald og helt uden barbarisk skarntydesaft - så står da det rigtignok lige så galt til med elektriciteten som med det, der noget misvisende kaldes "stil", som om stil var en art herremode.
Ja, for på sidstnævnte felt kan der nemlig omvendt godt snydes på vægten. Som dengang en italiensk plattenslager solgte mig en samling nyt Armani-tøj til spotpris, idet han angivelig alligevel var på vej hjem fra en international messe, hvorefter kostbarhederne ville blive kasseret eller givet til de ansatte.
Vist var det da ikke Armani, for heller ikke det har jeg spor forstand på - men alle de der havde, kunne til gengæld ikke skrive og fik heller intet at skrive om - hvor højt de så end lønnedes for hvad de stolt anså for "rigtigt arbejde".
Stylister er til for at behage bedre folk, mens stilister omvendt er til for at plage bedre folk, der bærer det med pokerface under den største græmmelse. - Sådan er det bare, og sådan har det vist altid været, i medfør af en underfundig Bohr'sk komplementaritet. For ganske som man i henhold til Voltaire bør nøjes med at passe sin have, så kunne vi jo fremover nøjes med at more os over vore egne profeter og imamer...
Pøj-pøj med det!
