AGURKETID ER INGEN UNDSKYLDNING...

UKRAINE eller RUSLAND: Who cares?
Den kun 88-årige gubbe med sin kafé får besøg af en velvoksen - viser det sig - svensk-talende ukrainer og hans halvbror.

Gubben: "Her kommer ret tit folk fra Rusland". "Men Ukraine er ikke Rusland!", ler den unge mand ad den ikke meget læsende, men ellers åndeligt vitale café-ejer.

På mit spørgsmål, hvor længe han har boet i Sverige for at lære sproget så hæderligt, svarer han: "Jeg har selv lært det hjemme i Ukraine med lydbøger, grammatik osv." Og han taler i alt fem forskellige sprog. "Det är en begåvning!", udbryder gubben begejstret - og sådan forholder det sig sikkert.

De er fløjet til Stockholm og har dér lejet en bil. Dagen efter kommer han tilbage, og på gubbens spørgsmål hvor mange fisk de så fangede i elven i nat, svarer han: "Ingenting!".
Til gengæld vil han gerne have noget kogende vand til sin militære termo-flaske fra Rusland/Ukraine. På hans spørgsmål hvor meget det koster, svarer gubben med en naturlig Shakespearesk underfundighed. "Du sade det själv: "Ingenting!"

Men ukraineren insisterer: Noget skal man altså have, og stikker ham nogle mønter. ”Free enterprize”....

Flot stil - men hvor pokker har ukraineren mon skaffet de penge? Mon han har en militær uddannelse som auditør med svensk i bagagen?
------------------------
Tænkte bare, at I måske kedede jer i sommervarmen: For de livsstils-causerier fra aviserne, som nogle af jer deler på e sociale medier, finder jeg ikke ret underholdende....

Og år for år vil den tendens bare forværres ved demokratiets homeopatiske fortyndelse, indtil sandheden bliver åbenlys for de fleste - trods al den ståhej for ingenting...Nej, back to basics!

Også her er ret varmt, men så udnytter man da bare aftenen til sine ekspeditioner.

MANDEN DER FORVEKSLEDE DE DØDE MED DE DUMME

Et hyppigt under folkelig applaus delt skriftsted på sociale medier siger, at de dumme har det til fælles med de døde, at de ikke selv ved at de er det.
Men heraf tør vi slutte, at selv de mere skarpsindige henholdsvis døde og dumme af og til har svært ved at afgøre, om de tilhører de dummes eller de døves kategori, idet begge grupper jo har dette særlige felt-kendetegn.

Men en endnu mere interessant slutning vi kan drage af det folkekære dictum, er den, at slet intet hindrer såvel de døde som de dumme i at omdele nævnte skriftsted med den samme begejstring og flid som de levende og de kloge – just i den tro at de skam selv er både spil-levende og kloge. Ja måske er det endda især de mindst levende og de mest ringe, der dyrker skriftstedet: Just for at overbevise sig selv om at de er både meget levende og meget lidt ringe..

LANGT HØYERE BJERGE

Ingen islamister i sigte: - simpelt hen fordi vi heroppe konsekvent vælger kollektivt at fortie dem og tænke sammenbidt på noget helt andet - såsom f.eks. The British Empire: Og det uanset selv nok så imponerende herostratiske bedrifter.

Ja, for heri har vore stedlige nyheds-redaktioner nemlig trods deres niches bissede fagstolthed nemlig ydmygt taget ved lære af storbyernes mere bebrillede kultur-redaktioner....
Elementary...

P.S.
"P.S." - Åhja, for hovedsagen er på vor redaktion altid kun en anledning til noget sjovere. Altså P.S: Det besynderlige hvidskæggede træ er intet pyntet juletræ, men en over 400-årig gran behængt med fredsommelige laver. Laver, der ikke skader træet mere end skægget skader Julemanden - når bare han altså ikke får det i havregrøden eller i postkassen, hvor det nemlig i så fald omgående fryser fast.

”SKOGSBETE”

Norge subventionerer sit landbrug i øde bygder. Men her i Sverige er gammeldags sæterdrift og skovgræsning i dag et særsyn, som kun overlever på kulturstøtte eller i kraft af enkelte særlinges sejlivethed.

Skovgræsning blev i Danmark afskaffet ved lov allerede i 1805 ved Skov-forordningen, fordi den i vort tæt befolkede land umuliggjorde opvæksten af nye træer. 
Men i vore dages skove er vildtets bid et større problem, fordi jægerne gerne ser en noget overdimensioneret bestand af elge og rådyr.

Min beskedne sommerhytte med den gode udsigt var i sin tid en erkendtlighed fra en taknemmelig olie-sheik i Dubai, som jeg bistod i hans regnskabsføring og oversøiske skatteregnskaber: Den slags bureaukrati gad han nemlig ikke befatte sig med. Men, som vi jo også plejer at sige om kvinderne: Der var da i hvert fald ingen som efterfølgende beklagede sig...

FØDSELSDAG OG FRIHANDEL

Ganske vist har jeg slet ikke fødselsdag i dag, hvis sandheden skal frem. Men hvis jeg nu alligevel skulle have det, så fylder jeg i hvert fald ikke rundt, idet jeg nemlig af princip alene gør det i primtal - for sådan er vi mennesker nu så forskellige.

Men dette har slet intet med sagen at gøre. Jeg forventer alligevel, at I fejrer min runde dag på trods af et absurde: Og hvordan man gør det, behøver jeg vist ikke at instruere jer i. Hvis jeg er notorisk humor-forladt, så fremhæver I naturligvis som det første min vidunderligt underspillede humor. Hvis jeg er dygtig, men notorisk uoriginal, lovpriser I just min underspillede originalitet og min beskedenhed - og så fremdeles. Og hvis jeg er en krybende og klatrende smigrer, så roser I mig for min empati, min folkelighed og generøsitet.

Men hvis I således er kompetente nok til at bedømme mig, så er I dog sandsynligvis tillige inhabile. Nå, jamen i så fald foretrækker jeg nu alligevel ros fra mere enfoldige, som er ude af stand til at vurdere andet end min grad af berømmelse - men som til gengæld er ukorrupte nok til ærligt og redeligt at lovprise mig for derved også selv at fremstå som næsten ligeværdige autoriteter samt købe sig til erkendtligheder fra min side. Forretning er forretning, og det er da ærlig snak. Som sagt: Free enterprize.

Dette med forretning minder mig om engang jeg spontant forsøgte at købe privat biltransport til et sted uden offentlig transport. En amerikansk turist slog til efter nogen nølen; men han fortalte mig undervejs, at hans far der var med i selskabet, var en principiel og indædt modstander af den slags handler.

Nej, hvis man vil køre i bil, må man tjene sig til at købe en selv i stedet for sådan at gå rundt og tigge under foregivende af at være en god betaler, når man jo i realiteten kun håber på at køre gratis på storsindede og arbejdsomme sjæles bekostning.
Og sådan usundhed bør for alle parters skyld aldrig opmuntres.

Siden fik jeg dog råd til egen bil, selv om dens facade ikke længere lover hvad bilen selv nu ikke desto mindre forbilledligt holder: Et sørgeligt miskendt fænomen, der utaknemmeligt nok ikke honoreres af sproget med et eget navn.

Men om jeg så købte bilen for mine egne penge, det kan vel altid diskuteres. De eneste penge der er generisk "ens egne", er nemlig de penge som man selv har trykt - men så blive man straks buret inde som falskmøntner. Alle gyldige penge har man jo nu engang fra andre, uanset om man så er bankrøver eller lagerarbejder.

Så kan I hævde, at det vel er på betalernes grad af fri vilje det kommer an. Tja, men hermed er det ligesom med ”likes”: Mange både frie og ædruelige handler indgås af enfoldighed eller under øjeblikkets suggestion - men køberne bliver lige fuldt fucking losere.

Ganske ligesom når folk frivilligt ”liker” kendiser i håb om enten at opnå noget og komme i betragtning eller også at blive anset og behandlet af verden som kendissers ligemand. Men det er en rigtigt dårlig forretning, der kun formår at bringe dem over i bunken af asylsøgende bekvemmeligheds-flygtninge og gratis trælle i kendissernes PR-afdeling.

Enkelte trælle er dog så snu konsekvent at give den som kendissens trofaste rådgiver og sparringspartner, der af og til også kan sige noget kritisk, men ikke for meget eller for tit. Deres klogskab består deri, at de ikke vil nøjes med at være almindelige trælle, men vedholdende søger at gøre sig uundværlige som en slags konge-magere, der snedigt snart repræsenterer kendissen overfor pøblen som hans ambassadør, snart det modsatte. Pøblen finder dem folkelige, men selv foragter de på bunden den pøbel, som de logrer for og selv ligner så slående trods deres kuldslåethed.

Men altså: At I ”liker” eller endda kommenterer kendissers udgydelser frivilligt, gør jer ikke til frie ånder. Og på samme vis gælder, at penge tjent ved frie handler ikke nødvendigvis kan kaldes "jeres egne" i nogen dyb, eksklusiv eller certificeret agtværdig forstand.
Men hur som helst: Jeg købte således til sidst en bil, og den holder skam stadig for et fagligt syn – om end den næppe ville indbringe ret mange ”likes” ved en cat-walk.

----------------------------------------
Ja det var såmænd denne dags spontane produktion, for også sådan kan man nemlig komme hviledagen i hu - når blot man altså ikke tager sig betalt for det i stil med vore mere folkelige søndagsaviser.