Den dobbelte doktor Ditlev Tamm advarer i
"Groft Sagt" Danmark mod at "spille vikingekortet" i en historisk
oplysningskampagne rettet mod Kina, fordi vikingetiden falder sammen med
en anderledes forfinet kinesisk storhedstid.
Tamm tager
tilsyneladende her ved lære af salig Poul Borum, der ville være ung med
de unge. For det klæder ikke en dobbelt doktor phil. at spille nogle som
helst "kort" - men han har velsagtens fornemmet, at den slags sproglig
følgagtighed belønnes helt kontant i
branchen - mens ethvert individuelt fortrin kan blive anledning til at
sættes på aftægt. Og det kunne måske være én af grundene til Rune
Lykkebergs undrende konstatering i dagens konkurrerende avis: At skønt
journalister i fiktion oftest fremstille som helte, så nyder de ikke
generelt set en tilsvarende moralsk respekt i det virkelige liv.
Tamms fortsættelse er mere forudsigeligt vinklet og går på, at vore
dages vikinger nøjes med helt udramatisk at udplyndre arbejdende topfolk
ved hjælp af en høj topskat. Kondolance, kondolance - men i disse sager
er der så megen vilkårlighed, især i vore dage - at det ikke giver
megen mening her at tale generelt om, hvem der rettelig har fortjent
hvad. Men vi bøjer os for fredens skyld for juraen, og det er en anden
ting.
Medieverdenen og kulturlivet er naturligvis det helt ekstreme
tilfælde af nævnte vilkårlighed, der endda ofte med omhu præmierer de
falske nattergale - som så straks fra i en oprørsk fortid for at vinde
gehør i skrålende flok nu forfalder til fredsommeligt a la Tamm at
kritisere den høje topskat, som aldeles har udmarvet dem samt berøvet
dem al ungdommens vikinge-dådskraft. Nu må også de derfor nøjes med at
begå betalte klummer om verdens utak - og kinesernes velbegrundede
medynk...
