DR. VILD et TAMM..

Den dobbelte doktor Ditlev Tamm advarer i "Groft Sagt" Danmark mod at "spille vikingekortet" i en historisk oplysningskampagne rettet mod Kina, fordi vikingetiden falder sammen med en anderledes forfinet kinesisk storhedstid.
Tamm tager tilsyneladende her ved lære af salig Poul Borum, der ville være ung med de unge. For det klæder ikke en dobbelt doktor phil. at spille nogle som helst "kort" - men han har velsagtens fornemmet, at den slags sproglig følgagtighed belønnes helt kontant i branchen - mens ethvert individuelt fortrin kan blive anledning til at sættes på aftægt. Og det kunne måske være én af grundene til Rune Lykkebergs undrende konstatering i dagens konkurrerende avis: At skønt journalister i fiktion oftest fremstille som helte, så nyder de ikke generelt set en tilsvarende moralsk respekt i det virkelige liv.

Tamms fortsættelse er mere forudsigeligt vinklet og går på, at vore dages vikinger nøjes med helt udramatisk at udplyndre arbejdende topfolk ved hjælp af en høj topskat. Kondolance, kondolance - men i disse sager er der så megen vilkårlighed, især i vore dage - at det ikke giver megen mening her at tale generelt om, hvem der rettelig har fortjent hvad. Men vi bøjer os for fredens skyld for juraen, og det er en anden ting.

Medieverdenen og kulturlivet er naturligvis det helt ekstreme tilfælde af nævnte vilkårlighed, der endda ofte med omhu præmierer de falske nattergale - som så straks fra i en oprørsk fortid for at vinde gehør i skrålende flok nu forfalder til fredsommeligt a la Tamm at kritisere den høje topskat, som aldeles har udmarvet dem samt berøvet dem al ungdommens vikinge-dådskraft. Nu må også de derfor nøjes med at begå betalte klummer om verdens utak - og kinesernes velbegrundede medynk...