Retten til at være idiot

Skriver regelmæssigt til et magasin for udedanske med en meget fornuftig redaktør med hjertet på rette sted. Fornuftig fordi han ikke løber efter vinden. Grundet sådan almindeligt "hvorfor ikke" foreslog jeg bekvemt en lille historie om Romers bog, for det lyder da ret skægt, og jeg læser den nu gerne. Men han sagde som sandt var, at al den spalteplads er helt ude af proportion med nogen relevans, uanset hvor meget der er løgn. Og sådan er det jo i DK, og det er ikke et hår bedre i den humanistiske del af den akademiske verden: Tiltagende flokmentalitet og folk der i samme tillærte sprog sammenflikker debatbøger i kor om de samme emner. Og hvis tilstrækkelig mange har sludret om det samme, så er det alene af den grund brand "aktuelt", relevant og jeg ved ikke. Så får vi den sædvanlige epidemiske diarré.
Bevares, spalterne skal fyldes, vi mangler fantasi, og vi har travlt - godt nok, men så sig det som det er. Som sagt er det det samme i humaniora, for folk skal klare taxameterkravene, og så gælder det om at gøre som alle de andre: Læse de samme "store" p.t., aflure dem deres jargon, dernæst "overgå" dem ved at flytte nogle kommaer ud fra en ny "stor", sammenskrive det hele til en endnu større bog osv. Men naturligvis bliver de taget alvorligt - af hinanden. Mange er skam også "dygtige", guldmedalje, 13 (har prøvet, bevares) og den slags. Men det er som det nu oftest er med os mænd: De går dygtigste går stenhårdt og ofte nødtvungent efter at kunne nøjagtigt det de andre mænd kan, og den dag de kan alt det samme, bare endnu mere virtuost osv., indbilder de sig ikke alene at være forskere, men tillige at have fundet på det selv. Sålænge det er tilpas beriget med vås, er det dem velundt - nej, værst er det når de kommer for skade at sige noget helt rigtigt og dermed blasfemisk besudler sandheden: Det gode skulle jo helst gøres af de rette grunde, og på samme vis med at sige sandheder, hvis de nu overhovedet skal siges. Nå, dernæst oppebærer de nye mænd så alle mulige titler og inviteres i de gamles klub; og naive mennesker forestiller sig at vi andre grønne af misundelse ville ønske os i deres sted, men ydmygt tager til takke ved at være med på en lytter i håb om at kunne tilegne os et par krummer eller måske få den ære at stille et fornuftigt spørgsmål fra salen.
Lige sådan er det altså ikke... De prægtige kunne lige så godt have avanceret i en motorcykelklub eller noget tredje. For mekanismerne og den helt og aldeles tilpasningsbetonede form for erobringsvilje er gjort af samme stof. De virkelige indspark her i verden kommer næsten aldrig på den måde, det kræver at man falder i staver, kigger ud af vinduet eller sådan noget hinsides denne nidkære tvangsindlagthed: Men vist: den dag det giver ekstra høj status at være profet, abstrakt maler, vagabond eller noget fjerde, så vil disse brancher på samme vis blive befolket af en hær af stræbsomme og alvorlige aspiranter inden for det der nu er tidens løsen. Folk som aldrig af sig selv ville have værdiget disse livsområder et blik. Og det skal da heller ikke være en sur pligt, må vi bede om mangfoldighed samt med en bekendt ord "retten til at være idiot".
Forslag til næste indslag: Er det klogt at lække for meget af hovedstolen på sin blog og derved mod hensigten forvandle den til en art "gesammelte Werke" - ovenikøbet helt gratis, næsten anonymt osv. I den anledning vil vi ikke desto mindre snart lække en lille ting så uspiselig for alle hånde hyæner, at de vil gå i en stor bue uden om og således lade os nyde vore frugter i fred. Sgu da lidt original løsning, folkens, eller hvad? Nej, såmænd har vi bare afluret planterne deres hemmelighed: Mange ellers næringsrige planter producerer nemlig angivelig tillige krydderier der blokerer dyrenes fordøjelse, så de alligevel får lov til at vokse videre i fred. Men nok for nu.