Dagene er korte og vejret lidt ustadigt, og vi opfordrer interaktivt til gode råd om, hvorvidt vi skal deponere bilen under en presenning heroppe eller köre den ned til Sydsverige. Vildtet holder sig skjult, bortset fra en flok urfugle der fouragerede i nogle birkekroner. Landskabet snart gennemfotograferet, forresten nok så smukt med delvis lövfrit grenvärk. Men nogen må kunne läre mig at lägge billeder på bloggen, for selv om kostbare 6x7 cm film stadig er overlegne, har jeg omsider suppleret med digitalt.
Jeg er nemlig partielt idiot, og det kan man som bekendt leve godt af - hvis ens idioti da ikke som i mit tilfälde desvärre tillige omfatter enhver art forretning. Selv hvis jeg blev höjeste mode, ville de falske Dimitri'er löbe med både prinsessen og det halve kongerige.
Naturfolkene er både romantikere og realister - selv er jeg kun romantiker og har derfor själdent held med storvildtet, for jeg leder der hvor jeg synes de ville väre klädelige snarere end der hvor maden p.t. er mest rigelig. Dyrene er nemlig også realister. Forresten kan jeg ikke tänke endsige huske i naturen, men det er jo heller ikke meningen.
Til tröst kan jeg fortälle at min dekadente kulturside har hävnet sig og atter spontant sammenbrygget en surrealistisk trumf over virkeligheden. For som man forstår, bruger jeg ret gennemfört kompensation som uovertruffen energikilde.
1 comment:
Post a Comment