"OM HUMORENS SANDE TILSTAND I TJERNOBYL"

"MEN DE ER ALTSÅ VIRKELIG IKKE PÆNERE!"

 I min tidlige kollegie-tid kommenterede en intelligent biolog, der gerne så at sige forskede fra hoften, vore fotos fra en ekskurson: "Læg mærke til, at et billede af en musvit (sv.  "talgoxe") ikke afføder mange kommentarer sammenlignet med billederne af turens deltagere". Denne så at sige matematiske betragtning havde han jo ret i - men med det forbehold, at musvitten muligvis også kunne interesse enkelte udenforstående, hvorimod ingen andre end de deltagende vel havde interesse i de sociale fotos.

En mere almindelig kommentar lyder: "Landskabs-fotos kan enhver gå ud og tage, hvorimod billeder af en sky og sjælden fugl er forbeholdt de få."

 Også her kan man modsat sige, at enhver i vore dage med lodder og trisser og mod betaling kan få lejlighed til at fotografere et sjældent dyr på samme sted som en bunke andre turister: omtrent som med de mange "bøger" nu om stunder, der jo er at betragte som installationer af slidte aktuelle "ready-mades".
Yderligere gælder, at alle og enhver kan se, at en tiger er en tiger - hvorimod et godt landskabs-motiv langt fra altid er indlysende spektakulært, før det isoleres af en billed-ramme. For som en mand engang sagde om et skovmotiv fra hans lokale egn: "Så smuk er skoven slet ikke i virkeligheden".

Dette minder mig om dengang min bedstefar beklagede sig over et uheldigt portrætfoto. Fotografen fru Mydtskov svarede fornærmet. "Jamen De er altså virkelig ikke pænere!"

Lignende betragtninger kunne i øvrigt overføres til humorens gebet. For så morsomt er livet slet ikke i virkeligheden. - Nej, og denne lille fabriks-hemmelighed er da også nok grunden til, at de der fylder mest i medie-landskabet, kun meget sjældent er egentlig morsomme - hvor veloplagt og,velformuleret de end påpeger og erindrer modstandernes talrige fejltrin før og nu. For de har alle så frygteligt travlt med at være opdaterede med, hvordan og hvor kritisabelt ting og sager "i virkeligheden" forholder sig og gik til.
 Men så morsom er virkeligheden i reglen slet ikke - ej heller hvis man skifter fortegn....Og heri ligger nok den sande kerne i Kierkegaards umiddelbart besynderlige ord, at humoren har affinitet til religiøsiteten. For humoren kan og vil ikke nøjes med virkeligheden selv og trives alene af den grund dårligt i døgnets selvbevidste rejsestald - ofte til dennes store fortrydelse...

Men ganske som vi kun har det sjov vi selv laver, kommer heller ikke skønheden altid af sig selv. Vor fotografiske session skete således først efter en times rydning af uvelkomne smågraner i det sumpede terræn med statelige knudrede bonsai-fyrre, hvorunder mange forlængst døde, samt ditto enebær-buske. Tjuren og urfuglen forlanger det nemlig begge og ser ikke igennem fingre med hverken fusk eller sjusk.

Dette med de mange døde træer minder mig om en dansk pige, der for mange år siden spurgte mig, om de mange døde fyrretræer, som man kunne se fra tog-vinduet i toget op gennem svensk Lapland, mon var spor efter den endnu dengang endnu ret nylige Tjernobyl-ulykke.

Nok kom der vist et pænt nedfald i et bælte hen over Lapland - men det lykkedes aldrig efterfølgende at påvise en større procent af abnormiteter, dødsfald og aborter blandt de stedlige rensdyr, der ellers i stor udstrækning spiser lav og svampe der optager radioaktivt cæsium. Men for en sikkerheds skyld kasserede man naturligvis mængder af rensdyrkød.

Ukraine blev hårdere ramt, selv om faunaen er blomstret gevaldigt op, efter at menneskene forlod Tjernobyl-regionen. Moderat radioaktivitet er jo så at sige noget rent statistisk, hvorimod rigtig gift ganske lige som Tuborg virker hver gang - i hvert fald på de bedst egnede modtagere. At blive kogt som følge af global opvarmning tåler derimod kun de termofile bakterier.

Mindre gener overlever vi derimod oftest. Men ak, hvad hjælper det, at man ejer slidstærke franske gummistøvler bygget af pålidelige negerslaver og ditto råvarer fra Kong Leopolds Kongo på ordre fra selveste Fremmedlegionen - når de er helt åbne foroven? Tø-sneen fosser i hvert fald ind i statskassen og nægter stædigt at forlade den igen.

Og dog hedder det at man i sådanne situationer bør sælge ud af sin værdibeholdning. Men den danske krone er stærk for tiden, så værdierne bliver desværre selvbevidst hvor de er.