COLUMBO II

Man må vænne sig til at bloggens charme udelukker at man går tilbage og forbedrer tidligere post, så lad os i stedet udbygge fortløbende. Jeg lagde mærke til, at i et par tidlige Columbo film har kommisæren en lidt tung assistent i den klassiske Watson-traditionen - men det blev tydeligvis snart taget af plakaten. Det tyder på at jeg kan have ret i at rollen er psykologisk meget velgennemtænkt.
For sagen er den, at en type som vor anti-helt slet ikke egner sig til at have undersåtter -modsat Kojac alias Telly Savalas, der sammen med seerne havde konstant moro med at håne sit prægtige store krøltoppede grødhovede af en assistent. Der passede det fint, så meget mere som det der ofte handlede om inden deadline at hindre endnu flere mord. Men Columbo er på engang for ustresset og menneskelig, men tillige i en vis forstand for ufolkelig til at gide have undersåtter i gængs forstand: i betydningen uden større sans eller smag for det sociale livs billige små magtspil, der jo kræver en vis administration og et vist minimum af intrigant energi. Rollen er netop tænkt som en lidt uskyldig barnestjerne.