Chafredaktionen og lederskribenten har åbenbart rigelig tid, men finder til gengæld ikke grund til at følge enkelte læseres opfordringer til at indlægge profil, for what you see is what you get.
Vi er dog ganske klare over at vi af og til efterlader forventninger, suspense, men sagen er at vi gør os kostbare. Således bebudede vi i vore vildmarksrapporter en fortælling om en bjørn der i sidste sekund forstod at chefredaktøren ikke var en elg, men skønt forlængst skrevet og rettelig afvist af samtlige landets bladhuse, hører den til i afdelingen for flerstemmige "kulturkritiske" essays snarere end i den typiske blog.
Da nævnte manuskript imidlertid også indeholder anderledes varme og behjertede rapporter fra menneskelivet, end vi ellers tilbyder vor mangehovede abonnentskarer, forpligter det os dog til på et lidt senere tidspunkt at lægge det ud til utopisk håb og almen opbyggelse.
Viktor Borge sagde engang i et show: "Dette stykke skal egentlig spilles firehændigt, men til gengæld spiller jeg det bare dobbelt så hurtigt." Hos os er det omvendt - afsætningsstrømmen er træg, dorsk og kontrær, men til gengæld spiller vi sgu bare firehændigt, og den ene hånd ved meget vel hvad de andre tre gør. Men tolvtonemusik med synkoperede rytmer er nu engang tolvtonemusik - om end også den bliver røvkedelig og alvorlig når den rendyrkes som et åndsvagt kulturmanifest. De bedste gør det sgu bare uden al den oppustede snak og får det i grunden mærkværdige til bare at lyde godt slet og ret. Ja, det er måske i virkeligheden den højeste "avangarde". Så langt er vi populister, for ellers kunne vi slet ikke drive nyhedsbureau. Dog bør man som redaktør altid overlade noget til læserne - i vort tilfælde rettelsen af slagfejl. Velbekomme
No comments:
Post a Comment