OPRYDNING

Ydre oprydning kræver mod, for det minder om indre oprydning. Men for en blogger er det en fornøjelse i den forbindelse at kassere mængder af trykte tekster, for hvis det skal være på den måde, så omvurderer vi sgu bare alle værdier. Denne klamrende fetichisme for det trykte ord er ugudelig. Af lutter terapeutiske grunde forpligter det dog til nævnte indre oprydning; derfor en ganske kort lille undersøgelse der dog meget vel kan være af almen interesse.
Men først en lille øvelse i den næsten grænseløse tillid som Jakob Holdt altid taler om, og som vi nævnte sidste gang.
Thi selvsamme yuppie-type der skrev en kronik om yuppier, mødte jeg i går, og han viste sig at kunne tilbyde en oplagt lille jobmulighed og en åbning inden for showbiz, der som bekendt ikke ligger os fjernt. Jeg turde jo ikke afsløre at jeg dagen før havde skrevet nedladende om folk der overhovedet gider skrive om yuppierne.
Heraf ses fordelen ved en blog, for da vi forhåbentlig kun har få læsere, lykkes det os ikke trods det værste forsæt og den bedste evne at fornærme vor omverden og vække dens uforsonlige vrede. Kort sagt lever vi skriftligt set i en art beskyttet psykopatforvaring, og det er vel også det der er meningen.
Nå, nu til vor lille undersøgelse, der ingenlunde er original, men et stykke tankeoprydning. Det drejer sig om kategorierne 'beskæftigede', ubeskæftigede' og 'arbejdsløse'. Der er flere beskæftigede end nogensinde, læser vi, men derfor kan der godt være mange arbejdsløse. Således var det da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Teknisk set omfatter de ubeskæftigede ikke blot de arbejdsløse, men de ægteskabeligt forsørgede, folk under uddannelse, syge samt alle slags pensionister. De arbejdsløse er blot et cirkelsegment inden for de officielt ikke-beskæftigedes cirkel eller lagkage. Så når der bliver flere arbejdsløse, kan det enten skyldes en ægte "indvandring" fra de beskæftigedes egen lagkage til de ubeskæftigedes ditto - eller det skyldes en omfordeling inden for de ubeskæftigedes lagkage mellem undergruppen af arbejdsløse i forhold til de førnævnte andre undegrupper: de syge, pensionisterne, skolebørn, studenter mm.
Tilsvarende kan arbejdsløsheden aftage dels ved, at arbejdsløse udvandrer fra de ubeskæftigedes til de beskæftigedes lagkage - dels ved at de blot skifter undergruppe og bliver forsørgede ægtefæller, studerende, aktiverede, syge eller pensionister.
Derimod kan de beskæftigedes cirkel kun vokse ved indvandring fra de ubeskæftigedes cirkel - selv deres børn er jo ubeskæftigede indtil de får job. De beskæftigedes cirkel er således ikke inddelt i afgørende undergrupper - de er så at så at sige beskæftigede på den samme måde, sådan samfundsmoralsk og funktionelt set.
Men når de beskæftigede bliver flere, kan vi ikke på forhjhånd vide, om indvandringen til deres cirkel sker fra de arbejdsløses segment eller fra et af de andre segmenter såsom børnene, de aktiverede, de uddannede eller de ægteskabeligt forsørgede.
Som sagt var dette vor lille indre oprydning, der forbilledligt forener det private og det offentlige. Således opnår vi næppe førtidspension i kraft af dette lille bidrag - det skulle da just
være på grund af det omsonste i at have pensionistforhåbninger med helt fornuftige tanker.
'Vi forbliver osv...