DOGMEREGLER FRA JESUS TIL GRATISAVISERNE

DOGMEREGLER FRA JESUS TIL GRATISAVISERNE
Først må vi henvise til vort foregående indlæg, som vi nemlig har udbygget, efter at det er blevet fremhævet i DR1’s ”Kaffeklubben”. Et klart brud på vor blogs ”dogmeregler” – men hvad sjov er der med regler som det ikke er tilladt at bryde af og til? Selv Jesus brød således med sine dogmeregler og klagede på korset til ombudsmanden – men alligevel blev han jo trods situationens exceptionelt høje krav godkendt af den øverste motorsagkyndige.
Udbedring af slagfejl samt mindre logikfejl overlader vi derimod normalt gerne til læserne som en gestus overfor den interaktive genre, og som et både tilskudsberettiget og kompetencegivende aktiveringstilbud til hele befolkningen.
Men er vi nu også aktuelle? Hør engang: Er Renæssancen aktuel? Ikke spor, men hvis nu Tivoli laver en udstilling om Renæssancen, så bliver også Renæssancen aktuel – om end naturligvis ikke nær så aktuel som den udstilling i Tivoli. Sådan er nu engang aktualitetens dogmeregler. Så kan I jo selv vælge, om I vil lege Tivoli eller I vil lege Renæssancen.
I begge tilfælde skal der nu nok blive brokket, for al den tvangsdannelse er jo så kedelig. Nå, men så har vi et trumfkort: Haven er da altid smuk, og restaurangerne samt betjeningen fortræffelige. ”Jamen de offentlige transportmidler fungerer jo ikke længere”. Godt, så tager vi en rick-shaw til Tivoli, det er både i Tivolis og Renæssancens ånd. Og sådan en fed indvandrerdreng med overudviklede lårbasser – var det måske også noget? Næ-nej, det rager os ikke, men tillad os i det mindste at nævne, at der ikke er ret mange skridt fra Tivoli til Maxim Bar, og stadig er det i Renæssancens ånd. Champagnen fejler heller intet, og med den pris er risikoen for tømmermænd til at overse. Vi kan endda tilbyde et klippekort, og det gælder både i Tivoli og på Maxim Bar. Er De førtidspensionist, får De det endda til halv pris, og også bistandsklienter kan søge om refusion.

Ja, og med klippekortet kan De endda vælge helt at droppe Tivoli’s udstilling og indtage Maxim Bar i ét hug. Udstillingen var jo desuden helt til nytår, og De kan jo altid gå på biblioteket, hvis De virkelig behøver at vide noget om Renæssancen, hvilket vi nu tillader os at betvivle. Ja, for helt ærligt: Er det nu også et ægte behov og ikke bare en fix idé, som De har pådraget Dem ved læsning af betalingsavisernes kultursider? I min klasse i folkeskolen havde vi også en dreng, der angiveligt levede og åndede for det gamle Ægypten – men vi har nu aldrig hørt at han siden skulle være blevet til noget særligt, hverken på dette eller andre felter: Selv på Maxim Bar glimrer han ved sit fravær. Nej – bliv De roligt ved Deres læst, og hold Dem i fremtiden til gratisaviserne. Må Deres søgemaskine være med Dem.