FORBRYDELSENS ELEMENT

Forleden optrådte vi som sagt i DR's "Kaffeklubben" hos kvinden med det forjættende navn Manteufel. Dette navn såvel som temaet "konkurrence" får mig til at mindes en god bekendt, der sammen med en kammerat i sin grønneste ungdom skiftedes til at profilere og skamrose hinanden i djævelske damers nærvær. Ja, for jeg nævnte i udsendelsen at ansatte i samme firma nok ikke bør konkurrere indbyrdes, for konkurrencen bør tværtimod ligge på firmaets "makroniveau", eller hvad De nu kalder det.
Omtrent på samme vis skrev Henry Kissinger først en fremragende bestseller om Frank Esmann - hvorefter Frank Esman på sit lokale modersmål udgav samme tekst, blot med Kissingers navn konsekvent ombyttet med sit eget. Begge vandt stort på den deal - se det må da kaldes makroøkonomi. ´
Og så langt fra at kalde det plagiat må vi tværtimod fremhæve det lille kollektive trick som helt genialt og som en så at sige biologisk prototype på "etik". Ja, for sådan starter det nok også i dyrenes verden: Således har jeg læst at en kongeørn og en havørn i mangel på artsfæller undertiden kan finde ud af at samarbejde under deres jagt. Måske kunne en løve og en tiger gøre det samme, men det har man vist aldrig hørt om.

Forbrydelsens element er ejheller os spor fremmed. Men efter megen ulovlig bilkørsel i de svenske skove har jeg nu omsider med nød og næppe legaliseret min kørsel her i min egen by. Hvordan har alle de andre idioter dog fået deres kørekort?
For min egen del tog jeg risikoen og trænede til sidst et par weeender intensivt i city i en lille lånt invalidebil med mig selv i hovedrollen som krigsveteran. Jeg er nu heller ikke typen der bliver stoppet i tolden, og just derfor kunne jeg også blive en fortræffelig narkosmugler, just in case. På Arbejdsformidlingen efterspørges vi dog desværre ikke, trods al den Cepos-snak om mangel på arbejdskraft.
Forbrydelsens element? Åhja, vor motorsagkyndige var heller ikke selv for god, thi han lod os bestå trods et gentagent lovbrud, om så også i helt god tro. "Havde du været tyve år yngre, havde jeg dumpet dig - vi må ikke gøre forskel, men det gør jeg altså alligevel denne gang". Kort sagt spillede jeg fuldstændig rolig, kølig og rutineret som Arvesynden selv - delvis ved hjælp af en nervepille, doneret af førnævnte hjælpsomme sjæl.

Men fuldt optrukne kørebanestriber må altså kun overskrides i tilfælde af indiskutable forhindringer - hvortil en flok sorgløse cyklister rimeligvis ikke kan regnes, eftersom man jo snildt kan feje dem af banen i ét hug, selv med en ramponeret invalidebil, der tydeligvis også tidligere har været brugt til selvsamme ædle og opdragende formål. Ja, vi forestiller os ligefrem at denne lille gensidige "learning by doing" burde anerkendes som hørende under begrebet "borgerservice".
Kørebanestriberne selv er derimod fredede i klasse A - hvorfor tror I måske ellers vi har gjort os sådan umage med at male dem helt op, dummernikker? I går da vel heller ikke på jagt i Zoologisk Have, eller hvad? Nå, kan I så lære det, derude?
Åhja, for nu har vi nemlig fået teknisk bekræftet at I skam findes, så kom ikke her og spil døde. For her i huset skriver vi sgu ikke gratis meget længere, så I kan lige så godt søge om en afdragsordning, for I er bagud hele banden. Ganske vist falder død fugl sjældent ud af reden; men hvem kan på den anden side anklage os for en skønne dag "i helt god tro" at pløkke en efter alt af dømme stendød opossum ned? I øvrigt et snedigt lille pungdyr, der som det vistnok eneste af slagsen har overlevet de moderne pattedyrs invasion af Nordamerika, måske just ved hjælp af nævnte lille kneb.
Vi bruger af lignende grunde selv ofte dette feje trick for at lokke andre forbrydere til at eksponere sig ubetaleligt, men det kræver med forlov både talent og en hel del sejhed, så pas på med det. Og åh jo - nu vi har fat i Jer, påstå så ikke længere at vore skriverier ikke er samfundsrelevante, thi både vore læseres trafiksikkerhed og deres lovmedholdelighed ligger os tværtimod uhyre stærkt på sinde.

Sluttelig vil enkelte opmærksomme læsere have bemærket at vi også tidligere har luftet de motorsagkyndiges terminologi og så at sige citeret fra vort eget liv - ja, for vi anerkender ikke rigtigt grænsen mellem offentligt og privat og morer os endda med således at komponere vor egen lille verdensorden i Lego-land.