TROLDFJELDET...

Den förste puddersne, mange timers vandring op ad terrasser med äldgammel granskov samt bundfrosne moseströg med klukkende bäkke; enkelte kalkunstore tjurhaner baskede op, et par hjerper ( mini-tjurer på störrelse med agerhöns), friske elgspor - sådan er taigaen: for drömmere samt for meget tålmodige realister, der skal overleve. Men man får til gengäld snakkesaligt selskab af grå- og rödbrune lavskriger med deres blöde og lydlöse termo-fjerdragt: näre sibiriske slägtninge til skovskaden (engelsk: Sibirian jay), men langt mere tillidsfulde end denne uhyre nervöse og håndsky kragefugl.

Thomas Mann har en fabelagtig beskrivelse af fortabelse i sneen, om dröm og dödsdriftens längsel efter at give slip på selvopholdelsens städige Sisyfos-vandring - i romanen Troldfjeldet". Gruer for hjemkomsten til bläsende, regnfulde Janteland med dets magtfuldkomne manipulationer til fordel for håndgangne ny-döbte og derfor ubrydeligt solidariske bandemedlemmer samt nöje udvalgte kvindelige klakörer anno 1900 med blindt loyal beundring for overordnedes ufejlbarlige visdom.

Ubetinget loyalitet er en dyd hos en hund, men ikke altid hos et menneske - men mange folk i ledende stillinger foreträkker fölgerigtigt nok bensnärende länkehunde som deres forlängede arm. Kritik tages derimod som illoyalitet - men i övrigt er vi alle, modsat muslimerne, nogle drabeligt frisindede og oplyste individualister. Vi lever i en skräkkelig tid, hvor selv normale flinke folk ender som monstre af forhärdelse, fordi de skal leve op til lederroller, der löber af med dem.
Nå, man er nok heller ikke selv for konsekvent: for den forbandelse der har fremtvunget ens "stil" og mange af ens erkendelser, burde man jo egentlig velsigne. For derved bliver også forskellen til "mainstream" åbenbar for enhver.

Men som sagt: Besynderlige leder-rokader akkompagnerede af lutter pokerfaces. Ak, de mest usandsynlige motiver er i virkeligheden tit de mest sandsynlige, just fordi ingen troskyldige brave borgere finder dem spor sandsynligt. Af beslägtede grunde ville jeg sikkert kunne blive en ypperlig kriminel - og bliver det måske også til sidst i henhold til "det ledige standpunkts" ubönhörlige logik.

Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet fortäller nu om en vis oplagsfremgang, og i dag er der omsider atter tänksomme, fölte artikler og reflekterende anmeldelser i stedet for vor tids to avisfaldgruber: på den ene side (selv i deres liniebetalte, men i övrigt gratis oprörsattituder) konventionelle akademikerdrenge der skal overgå hinanden uden virkelig at have fölt, set, anet og tänkt (sådan cirka i den räkkefölge) noget genuint. På den anden side letbenet friskfyragtig typografsnak, som enhver gratisavis kan göre lige så godt. Den tredje faldgrube er tabu, men hedder nidkär jalousi over for alt hvad der nägter at falde til patten, dvs. at falde i de to förste faldgruber.
Nå, gold kritik er også en faldgrube, for selv om det er lettere at komme gennem med, er det vandgröd sammenlignet med den ägte vare, så den får I nu som tidligere bebudet, under näste rubrik. Vi snakkes ved hjemme i Janteland. Men for Taiga-fotos se Google under "Ocean of firs".