ZEN OG KUNSTEN AT UNDGÅ KLIP I KÖREKORTET

ZEN OG KUNSTEN AT UNDGÅ KLIP I KØREKORTET
Vi behøver ikke længere at leve af det vi er gode til – for der er overskud og tid til andet end arbejdet, modsat i de gode gamle dage. Med mindre man da falder for et prestigejob med indbyggede obligatoriske ”udviklingsmuligheder”, men held og lykke med det. Anerkendelsens og levebrødets veje vil i fremtiden være mindre tæt sammenkoblede, og det vil stå klart for enhver at Cepos-drengenes calvinistiske tyrkertro på indtjeningen som målestok for kvalitet og samfundsnytte ikke holder ret mange meter i åndens verden. Således tager Cepos-folket sig dels utvivlsomt godt betalt for deres ensformige retoriske svendestykke, dels har de vist ikke selv opbygget produktionsvirksomheder.
Bloggerne vil også i stigende grad give de trykte medier baghjul, efterhånden som det går op for almenheden, hvor meget vilkårlighed der råder og alle dage har rådet, takket være de brave dørvogteres ædle race. Dertil kommer naturligvis alt det med uøkologisk papirspild samt spild af kostbar plads i de små hjem i overbefolkede storbyer. Eksklusive udgivelser er en anden sag, men de er sjældne – især nu hvor det bliver åbenbart at de måske ikke altid er så eksklusive som udstyret foregiver. Til gengæld vil der blive en uendelig mængde forfattere, komponister osv. uden selvkritik, just fordi de vel kan være lige så gode som alt det der sælges. Og hvis vor egen blog skulle være et slemt eksempel herpå, beviser det i det mindste vore profetiske evner.

Nuvel, hver tid har sine problemer og fordele. Meget i vort liv bliver noget flagrende, men måske vil mange andre ting komme til at fremstå ”ikke stykkevist og delt, men klart som i et spejl”. Dog næppe lige så klart som Nirvana, der som bekendt er det allerfineste og slet intet fylder. Inkarnationerne er derimod noget rod, og just derfor fylder de så meget – ganske ligesom selv det mest banale billede angiveligt fylder langt mere i end computer end Newtons og Einsteins lære tilsammen; og ligesom tykke bøger kun sjældent er de bedst tænkte. Til gengæld er inkarnationerne nok anderledes underholdende end Nirvana. Tænk således blot på alle de minderige klip i kørekortet, som livet giver. Åh, og må vi mon for resten i den anledning ikke nok få lov til at fortælle en opbyggelig anekdote?

For et år siden pådrog jeg mig hele to bøder på engang ved som cyklist at præstere at overtræde to trafikregler samtidig. Men derved fik jeg automatisk tillige et klip i kørekortet som en særlig bonus for den betænksomme logistik, hvormed jeg jo således kun ulejligede vor underbemandede ordensmagt en enkelt gang i stedet for to. Men hør så bare her! Jeg fik først nemlig for ganske nylig kørekort og havde følgelig dengang endnu intet kort at klippe i.

Og ved De hvad klip i kørekortet har til fælles med vindkraft og selvtillid? Hvis ikke kan De godt droppe alle drømme om ansættelse ved politiet, for det kræver mere snilde end som så; men prøv i stedet postvæsenet: Selv om De er analfabet, gør det nemlig ikke så meget, for det er mange af adressaterne såmænd også. Nuvel, I er dumpede hele banden, men her er så løsningen på politi-testen, som end ikke den famøse intelligensprofessor Helmuth Nyborg kunne bestå; men det gør som sagt intet, så længe han bare vil være professor. For en professor forholder sig til sine studenter, lige som postbudet forholder sig til sine adressater.

Men altså, for alle de nævnte tre emner gælder, at de er yderst fordærvelige varer, der desværre ikke tåler lagring til magre tider, men skal bruges med det samme. Nu kommer pointen: Derfor er det nemlig, at færdselspolitiet ikke kan troppe op ”post festum” og klippe i mit fine nye kørekort, trods bemeldte skarpsindighed samt alle hånde moderne logistik.
Anderledes er det derimod med Oldemors fine spejl: Det kan lagres, og hvis De absolut vil sælge, skal De derfor netop ikke vente til den dag, hvor De står og mangler pengene og derfor er stedt i en svag forhandlingssituation: Nej, sælg det i en periode af overskud og kongelig ligegyldighed, der tillader Dem at spille kostbar!

Helt modsat forholder det sig med skribenter der virkelig har noget på hjerte, for dels kan vindkraft som sagt netop ikke gemmes til bedre tider, dels fattes riget oftest både ære og penge. Så står stjernerne derimod langt gunstigere for de typografiske slagterhunde, der på byens værtshuse betror hinanden, hvorledes de hos deres chef har forhandlet sig til drabelige honorarer for et eksklusivt interview med en bedrageridømt eks-borgmester eller en psykopatforvaret abortlæge, der har oppebåret en betragtelig sort biindtægt ved at levere dagfriske, nyslagtede fostre til en økologisk Shawarma-bar.

Fordelen ved en blog er at den i det mindste ikke kan aborteres – men til gengæld kniber det desværre gevaldigt med de sorte indtægter. Men dem kan vi som sagt i vore dage altid skaffe på anden vis, f.eks. ved at bistå på den lokale Shawarma-bar. Derimod må vi påregne at intrigante klatrere i råd og nævn vil bandlyse vor blog som et kaotisk misfoster: Thi det er for sådanne honette naturer ubegribeligt, skræmmende asocialt og endda naturstridigt, at nogen sådan kan foretage sig noget for egen regning ud i den blå luft, helt uden fornuftige rammer, garantier og forhåndsaftaler samt behørig godkendelse i bemeldte råd og nævn.
Nej, så kan vi i vort faglige og kunstneriske udvalg langt bedre forstå den før nævnte abortlæge, for nok var han en skurk i sit valg af midler – men dels generede han i det mindste kun fostre og ikke fornuftige folk med sine ulovligheder; dels havde han et fuldt forståeligt og rationelt mål med sin handlemåde, hvilket tilfører sagen et stærkt formildende moment af forudsigelighed, som vi i udvalget mener bør komme ham til gode ved strafudmålingen. For just mangel på forudsigelighed er et slag i ansigtet på enhver logistik, og dermed tillige en hån mod al samfundsdannelse.