DOBBELTMORAL
OG SERIEMORD
Her
i Sibirien holder vi ingen nytårstaler - og da slet ikke når tundraen smelter. Men jeg hører, at
privilegerede hædersborgere i mit fædreland, der bevisligt med stolthed "tjener
deres egne penge", som sædvanligt ved denne tid atter har holdt
moraliserende nytårs-foredrag for underklassen om den rette
livsførelse og den sande fædrelandskærlighed.
Hvis også I er irrationelle nok i strid med al fornuft at finde dette en anelse dobbeltmoralsk, så er vi åbenbart flere der nok må i psykiatrisk behandling hos vor førende eksklusive ekspert i seriemordere: den eksklusive dr. med. Day i Dronningens egen Amaliegade.
Bemeldte
dr. Day bør i øvrigt under ingen omstændigheder forveksles med den
lige så navnkundige og nærboende dr. med. Gay. For selv om en sådan
forveksling skam ikke ville være det mindste uflatterende, så både
vil og bør ethvert menneske dog
nu engang roses af de rigtige grunde.
Men forresten: Hvem ved, om ikke også vor lige så markante ernærings-forsker dr. med Arne Astrup må ind over her? Thi ernæringens betydning for det psykiske stofskifte - herunder alt lige fra spisevægring (!) via arbejdsvægring til serie-mord - har alt for længe været underbelyst.
Men forresten: Hvem ved, om ikke også vor lige så markante ernærings-forsker dr. med Arne Astrup må ind over her? Thi ernæringens betydning for det psykiske stofskifte - herunder alt lige fra spisevægring (!) via arbejdsvægring til serie-mord - har alt for længe været underbelyst.
Og det må i denne forbindelse lige understreges, at såvel dr. Astrup som dr. Day skam i rigt mål selv forstår at tjene deres egne penge. Så her må al mavesur snak om dobbelmoral da omsider forstumme!
Derimod forlyder det, at dr. Astrup nu indrømmer tidligere at have taget fejl med sin teori om sukkers harmløshed. Jeg anede slet ikke, at dr. Astrup var i stand til at tage fejl - men den mand er åbenbart i stand til alt: bare det er tilstrækkeligt godt betalt!
Selv har jeg det på akkurat samme vis - og ser derfor ingen grund til at foretage mig noget som helst under de nuværende verdens-konjunturer...
No comments:
Post a Comment