JUL
OM TUSIND ÅR - OM ALLAH VIL...
EN gammel vestjyde erklærede engang om fænomenet "bord-manerer", at han endnu aldrig havde mødt en mand så fin, så at "vind og vejr" ikke skulle have lov til at have deres gang...
På
samme vis har jeg selv endnu ikke mødt nogen det det var så synd
for, at der ikke kunne laves grin med dem.
Det
forlyder således nu at fattige danske muslimer i stadig større
udstrækning søger jule-hjælp i Folkekirkens og andet regi. Heraf
fremgår, at økonomisk udsultning er det mest effektive redskab til
integrationen: Så nu tror de sgu også på Julemanden.
Derefter
kan danske muslimer så bruge de næste tusind år på at slås
indbyrdes om, hvem der skal være Julemandens retmæssige åndelige
arvtager-- Men at det skal være en muslim, det kan der vist ikke
være to meninger om...
Det
nære har jeg altid taget lettere end det fjerne. Så i dag
indhentede jeg uden tøven et hængeparti i form af et fjernt og
uvejsomt beliggende motiv, som til vedvarende ærgrelse mislykkedes i
fjor.
Lokaliteten
rensedes ved samme lejlighed for opvoksende juletræer., efter
den samme recept som historien om Kong Salomons visdom. Men med
omvendt fortegn: For hos Kong Salomon vil just barnets sande moder
til
hver en tid ofre
sin moderværdighed for at redde barnet. Men jeg dræber tværtimod
hellere børnene end jeg lader dem afhænde til vantro horder.
Men min sande grund til at fælde juletræer er nu den stedvis at forhindre en kvælende gran-dominans i en geografisk zone, der naturligt kendetegnes af en vis dynamisk ligevægt mellem gran, fyr, bøg, eg og asp. Mine distrikter ligger nemlig omkring bøgens naturlige europæiske nordgrænse og granens naturlige sydgrænse: et forhold der imidlertid er blevet forrykket gennem de sidste 100 år af skovbrugets ensidige favorisering af hurtigt voksende granskov – på bekostning af fyr og i endnu højere grad bøg, eg og asp.
Den mørke plantede granskov kvæler atter den naturlige undervegetation af blåbær og tyttebær, som især tjuren og urfuglen behøver., og som oftest er fremherskende i naturskov i nordlige egne. Og fra grankulturerne spreder et overskud af granfrø sig desværre også ind i tilstødende og nært beliggende rester af oprindelig selvsået blandingskov, som derfor kræver en vis pleje - selv hvor den er fredet.
–------------------
Men min sande grund til at fælde juletræer er nu den stedvis at forhindre en kvælende gran-dominans i en geografisk zone, der naturligt kendetegnes af en vis dynamisk ligevægt mellem gran, fyr, bøg, eg og asp. Mine distrikter ligger nemlig omkring bøgens naturlige europæiske nordgrænse og granens naturlige sydgrænse: et forhold der imidlertid er blevet forrykket gennem de sidste 100 år af skovbrugets ensidige favorisering af hurtigt voksende granskov – på bekostning af fyr og i endnu højere grad bøg, eg og asp.
Den mørke plantede granskov kvæler atter den naturlige undervegetation af blåbær og tyttebær, som især tjuren og urfuglen behøver., og som oftest er fremherskende i naturskov i nordlige egne. Og fra grankulturerne spreder et overskud af granfrø sig desværre også ind i tilstødende og nært beliggende rester af oprindelig selvsået blandingskov, som derfor kræver en vis pleje - selv hvor den er fredet.
–------------------
I
øvrigt kan vi for en anden gangs skyld oplyse om, at ganske
som man sagtens kan fejre jul uden juletræ, så kan man også
sagtens være sofavælger uden at eje nogen sofa...
No comments:
Post a Comment