NASER KHADER OG RADIKAL ISLAM

BØR DANSKE MUSLIMER ISO-CERTIFICERES?

NASER KHADER anbefaler herboende muslimers at tage offentlig afstandtagen til radikal islam. Nogle finder omvendt en sådan anmodning krænkende for uskyldige muslimer.
--------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg forstår nu umærket begge sider i denne sag psykologisk.
Men dilemmaet kunne måske løses diplomatisk sådan her:

1. Uskyldige muslimer "skylder" ganske vist ikke nogen at at tage offentlig afstand fra radikale trosbrødre, endsige at undskylde på deres vegne. Og hvis man beder dem om det, forstår man godt at de stritter mod.
2) Men derimod kunne vi jo sige: "Hvis jeg selv var en ”uskyldig” dansk muslim, så ville jeg som bosiddende i dette land finde det naturligt i denne situation, over for lidt fjernere bekendte - og såfremt jeg er en offentlig person også offentligt - ved passende lejligheder at lade skinne tydeligt igennem, at jeg naturligvis hverken finder radikale islamisters opførsel menneskeligt acceptabel eller i god overensstemmelse med hvad Koranen for mig i hovedtræk og essens står for - trods enkelte sataniske skruptudser og guddommelige trykfejl i farten".
---------------------------------------

Den slags diplomati kaldte Kierkegaard "indirekte meddelelser". Men han har naturligvis ikke opfundet fænomenet. F.eks. brugte både Jesus og Sokrates det skam også - om end nu især for at "genere" borgerskabet og sætte det til vægs.
Men det foreslåede greb er tillige et eksempel på at skelne mellem niveauer: Tag følgende velkendte sandhed: ”Kunstens opgave (vigtigste funktion) er at gøre os klogere på vort liv”. Muligvis: Men ligefrem at stille dette krav til den enkelte kunstner ville være ødelæggende for processen og resultere i bombastisk programkunst. Tingene skal helst gro frem naturligt – de være så nok så ønskelige.

Altså vi bør nok ikke direkte anmode muslimer, der allerede er danske statsborgere, om at melde fra og ud. Men hvis de alligevel helt af sig selv melder ud desangående ved lejlighed, så kan også de jo passende gøre dette indirekte snarere end i traktat-agtige erklæringer:

Ja, for det sidste virker så formelt, som om det var på bestilling eller ligefrem under tvang. Og hvad mennesker siger under tvang, har jo alligevel sjældent så meget at betyde....

P.S. Ovenstående er skam først blevet tilbudt Verdenspressen - andet ville  have været en grov  uhøflighed. Den rituelt lurmærkede reaktion udeblev naturlgvis ikke - lige som enhver art Goldbergske variationer i den forbindelse glimrede ved sit  fornemme fravær.