FRA JOMFRUFØDSLER OG SHAKESPEARE TIL DOVNE-LARS OG FATTIG-KARINA

Af princip og som bevilling af handikap-points til andre skriftlige instanser skriver jeg normalt ikke om ting, som medierne meget vel selv formår helt uden min bistand.
Jeg højagter i øvrigt det sportslige princip ikke at ville leve af sit egentlige talent, og aspirerer således også selv i hemmelighed til engang at kunne brødføde mig af noget, som jeg ikke for alvor har talent for. Og når folkepensionen bliver aktuel, skulle jeg omsider kunne forsørge mig selv.

Omvendt optager aviserne af princip ikke noget som jeg kunne have skrevet - kort sagt noget som ingen anden kunne have begået. Opfindsomhedens standende frase i denne forbindelse er, at man skriver "finurligt". Et gammel-agtigt ord, hvormed urimeligheden nemlig snedigt vælger at stjæle rimelighedens ord ud af munden på rimeligheden - der således efterfølgende risikerer at blive anklaget for plagiat og derfor hellere havner på overførselsindkomst sammen med både Flittige Karina og Dovne Robert.

Småligheden maskerer sig således med omhu som en både besindig og urban skønsomhed, der skam ikke aldeles udelukker nogen redaktionel forståelse for visse i avissammenhæng blot helt upassende kvaliteter: der så i øvrigt nok heller ikke rækker ud over petit-afdelingen - ja, sagt med al respekt....
---------------------------------------

Men i dag gør vi en undtagelse, i det forfængelige håb, at aviserne ligeledes en dag vælger atter at gøre en undtagelse. Vi vælger nemlig på lige fod med alle hånde nye digitale medie-platforme at kolportere noget, der allerede har stået i alle aviser, men som dog er værd at understrege:
SIDSTE ÅR BLEV DER I HELE DANMARK KUN FØDT 35 BØRN AF KVINDER UNDER 17 ÅR.
Om fædrenes alder kan vi derimod desværre endnu intet oplyse - men skulle også vi geskæftigt stable en ny medie-platform på benene under foregivende af avisernes armod, så ville vi afgjort hellige den undersøgelsen af just dette så underbelyste samfunds-spørgsmål.

Men allerede nu tør vi dog forudskikke, at Helligåndens rolle i den forbindelse nok burde researches nærmere. En navnkundig læge fra sent 1800-tal skriver advarende om masturbation, at masturbanten kendes ved sit skumle og vigende blik - hvilket illustreres med et daguerreotypi af en noget sydlandsk udseende yngling med tjavset hår: Med al sandsynligvis selv undfanget i kraft af selv samme skammelige last. I en tid hvor sligt atter florerer, har Helligånden nemlig frit spil - og da især hvor det gælder kvinder, der kun lige er nået op i mandbar alder.
-----------------
I øvrigt bør man aldrig blande forskellige niveauer sammen. Og vi vedkender os derfor gerne, at avisernes eneste store fejl er deres på engang smålige og bekvemme dumstædighed over for denne skribent.
For nyhedformidlingen og -analyse spiller dette savn derimod indrømmet kun ringe rolle. Og hvis jeg indbildte mig noget andet, så ville jeg være en frygtelig dumrian. Hvis jeg kunne indbilde jer det, så ville derimod I være nogle frygtelige dumrianer.

For som Brandes skriver om Shakespeare, så vidste denne reelt uhyre lidt om, hvad de farverige stridigheder i den engelske kongehistorie rent politisk handlede om - og det ville næppe for alvor have interesseret ham...