PROFESSORALE BEKYMRINGER I UTIDE

En hjemlig professor funderer i sin klumme over visse forfatteres erklærede frygt for at give endnu ikke modnede ideer for tidlig form og derved måske hindre en rigere og mere fuldkommen blomstring. Ordet "kuvøse" falder mig i den forbindelse straks ind - hvilket atter urgerer den mere oplagte association "kejsersnit":

Ja, for i vore dage er nævnte overvejelse aldeles uaktuel, al den stund alle kommende stjerner ligesom i biernes verden tværtimod af frygt for rivaler udtages med kejsersnit til efterfølgende kuvøse-opflaskning med både doping og egen medie-kanal sammen med den øvrige nomenklaturas kedsommelige, men ligefuldt altid mirakuløst lovende afkom.

I de tilfælde hvor kuvøse-opholdet synes at måtte blive permanent, overføres og forfremmes poderne dog direkte til de evigt unges kanonisk kuldslåede retsmedicinske mausolæum, idet de så at sige springer en klasse i livet over (for ikke at sige livet selv) ved denne nedfrysning i Taj Mahal til fordel for en forstandig eftertids eugeniske omhu.

Apropos sådan ærværdig overførelse, så fortalte en begavet skizofren mig om dengang han blev tilbudt et revalideringsjob ved Universitets-biblioteket i Fiolstræde. Da han nemlig oplyste professor Villars Lund på Rigshospitalet om sin grund til at ville udskrives, svarede professoren: "Nå Universitetsbiblioteket – ja men så skal du slet ikke udskrives: Du skal bare overføres..."

En anden ældre psykiater fortalte mig i sin tid om en patient, der indviede ham i ganske den samme utidssvarende økonomiske bekymringer som den indledningsvis nævnte, idet patienten nemlig bevidst undgik at tænke for meget af frygt for at opbruge al sin intelligens på én gang.

Patientens version af den energi-økonomiske model antyder jo imidlertid så også ufrivilligt tankegangens tranghed i stil med fordums nationale merkantilisme med dens frygt for overdreven import - samtidig med at den illustrerer, hvorledes en lovlig professoral tankeproces tværtimod kan beriges og potenseres med skumfødte indfald skudt fra hoften, som ville umuliggøres ved bekymrede kejserlige jordmødres redaktionelle knibskhed og anti-septiske ængstelighed.

Enhver kernefysiker ved tilsvarende, at radioaktivt affald kan beriges og genbruges med endnu rigere udbytte ligesom asken fra Fugl Fønix - idet jomfrunalsk påholdenhed med ressourcerne tværtimod fører til en tungsindigt tillbageskuende stagnation, hvorimod sorgløs ødselhed i energiudfoldelsen tids nok tvinger sin mand til snarrådighed udi kunsten at genopfinde sig selv.

Mennesker der i stil med Det Gamle Testamente's Josef år efter år er blevet snydt af deres søskende for både mandelgaven og fastelavns-katten, bliver som Karen Blixen efter hendes Afrikanske forlis tvunget og presset til at overgå deres første inkarnation i en endnu rigere blomstring: en blomstring der dog har den første og umodne som nødvendigt gennemgangsled og mellemregning: ganske ligesom tallet pi's decimaler jo alle bygger på de foregående decimaler, der således ikke kan springes over.

Når de kendte typisk er så besynderligt påholdende på de sociale medier med "live" illustration af de talenter, hvis ydre bekræftelse de ellers løbende udbasunerer, så har vi i det mindste nu fået en begrundelse. Men som sagt er spørgsmålet bare, om den art coitus interruptus så er god eller en dårlig forretning i andet end borgerlig forstand. Åhja - for i borgerlig forstand er jo endog tyveri en særdeles god forretning - når blot det altså ikke opdages af andre end selveste politidirektøren, som nemlig til alt held er vores egen onkel...