IMMUN MOD SMIGER - JULEMANDEN OG JESUS

OM KUNSTEN AT FINDE EN GAVE TIL JULEMANDEN

En café-kunde med på en lytter spurgte engang, om jeg havde studeret teologi. Tja, jo det kunne man vel egentlig godt sige. "På universitetet?" - "Nej - i virkeligheden..."

Det surreelle aha-effekt skudt fra hoften snarere end fra Forfatterskolen og andre febrilske resocialiserings-tiltag, beroede her på, at kun en bogstaveligt troende ville kunne sige sådan i ramme alvor. Så hvis en religiøs lytter nu havde anholdt mig for egenrådighed, ville han dermed blot have afsløret sin store svaghed i troen.

For ting må jo være virkelige for at kunne studeres live - hvilket også er grunden til at den bedste humaniora sjældent kommer fra universiteterne, der hovedsagelig samler op, katalogiserer, kommenterer og konserverer, hvad andre har sagt mere rammende: Fordi de formastelige nemlig selv har set det i virkleigheden...

I "Godfather" er der et herligt replikskifte i scenen, hvor helten dræber sin fars attentatmand under et forligsmøde. Skurken bedyrer på sit oprindelige fædrelands sprog: "Jeg beklager meget det med din far - du skal vide at jeg er en mand af ære og hæder". - Svar: "You don't need to tell me - I already know...."

Skurken udbryder spontant med et yderst vantro og næsten lidt frustreret blik: "So you already know?"
Samme komik som ovenfor: For hvis en person virkelig er en hædersmand, behøver man i reglen ikke at sige det.

Og nu kommer vi til hvad vi ville sige: Sent belært af livets skole har vi omsider fattet, at man selv uden hverken talent eller etik kommer langt i verden ved på både runde, lige og skæve dage at skamrose alskens medie-kendte personager for alle de dyder som de enten savner eller kun besidder i helt ordinær grad og måske endda kun på anden hånd.

Men mit problem er nu bare: Hvordan skal man dog skamrose folk for fiktive dyder, når de slet ikke aspirerer mod fiktive dyder, idet de nemlig allerede besidder dem i virkeligheden og derfor er lige så immune for smiger som Gud: Der i henhold til skolastikkens kirkefædre kendetegnes ved som den eneste at besidde alle egenskaber i den højeste potens.

At smigre Gud er kort sagt per definition lige så krop-umuligt som at give Julemanden en julegave. Derimod ville det jo nok være muligt at smigre nogen der ikke er direktøren for de hele, ved at skamrose ham for faktisk at være det...

HEUREKA: Jamen var det så ikke en idé at smigre Julemanden med, at han ligefrem er Gud - alt imens vi med den anden hånd smigrer Gud ved ligefrem at antage ham for Julemanden selv?

Omtrent ligesom folk i kulturlivet og mediebranchen sørger for at holde alle veje åbne ved med omhu offentligt at gratulere alt hvad der med fordel kan gratuleres - idet de med storsindet højmod ser helt gennem fingre såvel med mindre forbrydelser som med, hvad verden naivt opfatter som spændende og undertiden drabelig rivalitet eller uenighed.

Men er alt ovenstående ikke blot Goldberg'ske variationer over den velkendte umulighed af at finde en gave til den som allerede har alt?
Kort sagt: You already knew....
-------------
Åh - det må I sørme undskylde, og læsernes redaktør beklager meget det indtrufne: For hæder og retsind er de redaktionelle dyder som vi sætter aller højst: ja endda så højt. at de endog nyder streng beskyttelse mod den satire, som alvorsfulde professorer ellers landsdækkende kappes om at katalogisere og lovprise i kanoniserede afhandlinger, som må være uomgængelige ved enhver tidssvarende indfødsrets-prøve.