GRØNKÅL?
Nej - dette er Sveriges nordligste elmetræer: en helt isoleret relikt fra Stenalderens varme tid, som varmer sig i midnatssolen på den stejle, men soleksponerede sydskråning af et fjeld i Lapland.
Men sommeren er for kort til at elmene kan blomstre og sætte frø, så de skyder fra de samme gamle stenalder-rødder og står i stampe. Men ingen elmesyge her - for de fatale biller og den snedige svampeorganisme med fordøjelses-enzymer har endnu ikke opdaget dem og fandtes åbenbart ikke på denne egn i Stenalderen.
Her vokser henved 30 elme på størrelse med æbletræer. Bliver klimaet bare endnu engang mildt nok, kommer de urgamle elme til ligesom Biblens Sara at genopleve ungdommens frugtbare kærlighed.
Her vokser henved 30 elme på størrelse med æbletræer. Bliver klimaet bare endnu engang mildt nok, kommer de urgamle elme til ligesom Biblens Sara at genopleve ungdommens frugtbare kærlighed.
Billederne er optaget stavrende på en bunke sukkerknalder i kæmpeformat på den stejle bjergskråning - heraf en del i ustabile positioner. Og naturligvis livsfarligt promenade-grus efter regnvejr. Men heldigvis lider jeg hverken af højdeskræk eller sukkersyge.
No comments:
Post a Comment