LYKKE
I BHUTAN
Genfandt
forleden i terrænget på et skovklædt bjerg i Dalarna dette
charmerende brandtårn, bygget som en beskeden Pagode i det aller fjerneste
Asien - men desværre med noget forsinket omhu året efter en
legendarisk skovbrand i 1902. Beregnet til brand-overvågning, men
fuldt beboeligt for nøjsomme munke uden andre gøremål.
Heldigvis har endnu ingen vittig hund af lutter mangel på en satirisk klumme-plads som afløb for sin genialske inkontinens fået den herostratisk lysende idé at sætte ild til brandtårnet en sibirisk kold nytårsnat: Ja, for egnen er et kontinentalt kuldecentrum i læ af det bjergfulde Norge, hvor dettes BMI er størst grundet bugfedt og usunde vestlige spisevaner – så sandt som jeg sidder på Hotel Kontinental og plejer min egen verbale inkontinens over en bayersk Falcon.
Ikke
hotellet, men brandtårnet ligger i fredet urskov på Sveriges næst
største militære område, kendt for en stor bjørnebestand. En ung
mand ved en bålplads ved en lille elv insisterede ved synet af min
luvslidte tweedjakke på at tale engelsk. God øvelse i civiliseret
og fordomsfri omgang for begge parter.
Han
arbejdede på militærområdet og havde engang snakket med en bjørn:
Han sad på elgjagt over et lille bål, og bøssen lå nogle meter
borte; en bjørn stod så pludselig 5 meter fra ham og gloede -
hvorefter den gik hele to gange med uret rundt om hans snorkende
jagt-kammerat på en klapstol - hvorefter den forlod scenen med nogle
sagte undrende gryntelyde.
Hvorvidt
bjørnen afleverede uret igen efter lån eller gik sin vej med det,
glemte jeg helt at spørge om. Ja, for en bekendt oplevede nemlig
engang noget lignende da et kæmpebrød i New York sagde: "What
a fancy camera you have got there – may I have a look?” Og så
slentrede bamsen uanfægtet smilende videre med sin retmæssige
nyerhvervelse. Tyven var i øvrigt sort, men det er vel ingen grund
til af den grund ligefrem at kalde ham neger, for man kan jo også
gøre skarn uret.
I
Härjedalen 30 km længere mod nord ligger der i øvrigt et ægte
buddhistisk meditationskloster, ligeledes i vejløst land: flot
bygget af lokale med egnens tømmer og i regi af en søgende kosmopolit, der heldigt nok havde købt returbillet og derfor til sidst kunne vende modnet hjem som Biblens fortabte søn. Også denne
statelige bygning er åbent for alle konfessioner - bare man formår at holde bøtte..
Men
det kloster har jeg derimod ikke set - og så er det jo også lettere
at holde bøtte, når man som her er klostrets eneste besøgende...
No comments:
Post a Comment