LYKKE I BHUTAN

LYKKE I BHUTAN

Genfandt forleden i terrænget på et skovklædt bjerg i Dalarna dette charmerende brandtårn, bygget som en beskeden Pagode i det aller fjerneste Asien - men desværre med noget forsinket omhu året efter en legendarisk skovbrand i 1902. Beregnet til brand-overvågning, men fuldt beboeligt for nøjsomme munke uden andre gøremål.

Heldigvis har endnu ingen vittig hund af lutter mangel på en satirisk klumme-plads som afløb for sin genialske inkontinens fået den herostratisk lysende idé at sætte ild til brandtårnet en sibirisk kold nytårsnat: Ja, for egnen er et kontinentalt kuldecentrum i læ af det bjergfulde Norge, hvor dettes BMI er størst grundet bugfedt og usunde vestlige spisevaner – så sandt som jeg sidder på Hotel Kontinental og plejer min egen verbale inkontinens over en bayersk Falcon.

Ikke hotellet, men brandtårnet ligger i fredet urskov på Sveriges næst største militære område, kendt for en stor bjørnebestand. En ung mand ved en bålplads ved en lille elv insisterede ved synet af min luvslidte tweedjakke på at tale engelsk. God øvelse i civiliseret og fordomsfri omgang for begge parter.

Han arbejdede på militærområdet og havde engang snakket med en bjørn: Han sad på elgjagt over et lille bål, og bøssen lå nogle meter borte; en bjørn stod så pludselig 5 meter fra ham og gloede - hvorefter den gik hele to gange med uret rundt om hans snorkende jagt-kammerat på en klapstol - hvorefter den forlod scenen med nogle sagte undrende gryntelyde.

Hvorvidt bjørnen afleverede uret igen efter lån eller gik sin vej med det, glemte jeg helt at spørge om. Ja, for en bekendt oplevede nemlig engang noget lignende da et kæmpebrød i New York sagde: "What a fancy camera you have got there – may I have a look?” Og så slentrede bamsen uanfægtet smilende videre med sin retmæssige nyerhvervelse. Tyven var i øvrigt sort, men det er vel ingen grund til af den grund ligefrem at kalde ham neger, for man kan jo også gøre skarn uret.

I Härjedalen 30 km længere mod nord ligger der i øvrigt et ægte buddhistisk meditationskloster, ligeledes i vejløst land: flot bygget af lokale med egnens tømmer og i regi af en søgende kosmopolit, der heldigt nok havde købt returbillet og derfor til sidst kunne vende modnet hjem som Biblens fortabte søn. Også denne statelige bygning er åbent for alle konfessioner - bare man formår at holde bøtte..

Men det kloster har jeg derimod ikke set - og så er det jo også lettere at holde bøtte, når man som her er klostrets eneste besøgende...