PETER SELLERS OG STRINDBERG OM MEE-TOO

Om forskellen på to slags sex-afpresning

Der er forskel på nogle kvinders selvvalgte prostitution for at opnå en fortrinsstilling - og en chefs pression til sex som en betingelse, ikke blot at opnå en fortrinsstilling, men for overhovedet at komme i betragtning fremover.

I begge tilfælde er det unfair i forhold til andre kandidater og derfor umoralsk – men kun i det sidste tilfælde tillige person-retligt krænkende.

Hvis derimod en chef helt uden trusler stiller belønninger i udsigt til gengæld for seksuelle ydelser, er det en derimod alene en grov professionel forsømmelse – såvel som en usaglig forskelsbehandling af bedre ansøgere. Men disse kan ikke kaldes personligt krænkede: For ingen har jo ligefrem retskrav på at få en velfortjent post eller lønforhøjelse. Ej heller den belønnede part kan kalde sig krænket over det smigrende tilbud, blot dette er helt straffrit at afslå og ikke forbundet med trusler.

Magt-pression i kriminel forstand er der først tale om, hvis chefen benytter sig af frygt for afstraffelse: For dette er ikke kun sagligt unfair samt i strid med firmaets professionelle interesse, men tillige en intimidering af modpartens menneskelige værdighed. For hvis kandidaten indvilliger, så er der stadig stor forskel på sådan nødtvungen prostitution for ikke at blive negativt forskelsbehandlet - og så det selv at tage det tilsvarende initiativ for at opnå en positiv fortrinsstilling.

At beskyldninger om sex-afpresning sikkert ofte er opspind og må ses som en modsat form for afpresning, har folk f.eks. Berlingske's Søren Hviid Pedersen megen ret i. Men selv mord-anklager kan jo være ondsindet opspind – hvilket dog ikke ændrer på, at mord er og bliver en forbrydelse.

Nogle af de kvinder som lader sig afpresse seksuelt, ville nok selv diskret have foreslået en lignende handel, hvis ikke farmand så generøst var kommet den generte pige i forkøbet. Jo - men jo langt fra alle: Og derfor kan vi ikke slå magthaveren og offeret i samme hartkorn.

I henhold til akkurat det samme gode princip slap en svensk stormand i sin tid da også for at blive halshugget for sin underskrift på deltagelsen i en sammensværgelse mod kongen. For han havde med rettidig omhu tilføjet: "Hertil er jeg af nøden tvunget...." Men i f.eks. ”Ålens tilfælde” ville den samme påstand jo unægtelig forekomme temmelig utrolig...

Også nødtvungen betaling af homoseksuel tribut for dedikerede mandlige aspiranter har man undertiden hørt om - så selve kønnet spiller principielt set ingen rolle.

Peter Seller's vidunderlige klassiker ”The Party” fra 1968 (genudsendt nytårsaften) illustrerer, at også emnet ”Me-Too” er klassisk. For filmen viser, hvordan en moderne Klodshans med sin kejtede menneskelighed vinder den ulykkelige unge sangerinde, der nægter at underkaste sig sin impresarios magtfuldkomne nøkker og derfor kasseres.

Apropos litterære fortilfælde så beskyldtes August Strindberg i sin samtid for misogyni, men endte tværtimod som en radikal foregangsmand i sin respekt for kvindens personlige integritet.

Således giftede han sig for tredje gang med den purunge skuespillerinde Harriet Bosse, men overlod dog udtrykkeligt afgørelsen af projektet til pigen.
Harriet Bosse præsterede nemlig helt uden nogen sufflør sin mest berømte replik: "Kunne De tænke Dem at få et lille barn med mig?" - "Ja tak!" svarede Strindberg.

Eller også var det omvendt Strindberg der ærbødigt og helt uden pression stillede hende det samme utvetydige spørgsmål - og fik ja.

(Tilbudt Berlingske Debat/Sofie Hermanssen.)