LYKKE-PEER:SÆSON ARBEJDE FOR LOKE SOM FOR THOR

En bekendt af mig insisterer på sin selvagtelse ved i protest mod samfundets ringe faglige værdsættelse kun at arbejde som årlig juletræ-sælger på en offentlig plads. Ingen kan mistænke ham for dér at sælge sin sjæl - og hans stoisk standhaftige fakir-gestus afføder immervæk en vis uvilkårlig respekt.

Selv muslimske asylsøgende kan med fordel vælge juletræ-branchen: Enhver islamistisk narkohandler hylder da ligesom forlængst alle fornuftige jøder det liberale forretnings-princip, at køberens præferencer alene er en sag mellem køberen og hans Gud. Moralsk afgørende er alene hvad sælger bruger pengene til...

Julemand i Magazin du Nord er også et helt neutralt sæson-job: Og en agtet højesterets-dommers noget drikfældige søn insisterede i henhold til min bedstefar tilsyneladende også på aldrig i sit liv at påtage sig noget andet løn-arbejde end dette: Og vel nok også mest for julegløggens skyld. For selv om julen varer helt til påske, risikerer man som julemand ikke at blive udbrændt.

Henrik Pontoppidan's landskendte "Lykke-Peer" havde det på samme måde: Når man endelig bliver anerkendt og budt velkommen i riget - så må man ligesom Freud, da han sin alderdom kom for skade at skrive en bestseller, alvorligt frygte, at man denne gang må have lavet noget tyndbenet bras: en omvendt  proportionalitet som vi hver eneste dag kan bevidne på de sociale medier - men som tilsyneladende slet ingen bemærker, og da slet ikke den akademiske restgruppe der politisk korrekt bærer titlen "medie-forskere".

Nej, så er det bedre at holde op, inden legen bliver endnu dårligere:
Vej-assistent i Vest-Jylland som Lykke-Peer - det er et agtværdigt og sundt job hvor man ikke sælger sin sjæl, hvis man da ellers skulle være belastet af sådan en størrelse.

Den brave Peter Tudvad som omvendt offentligt synes at afstå fra ethvert privatliv, og som vel ingen djævel kan have noget imod - ja, med mindre man da anser den blege guldalder-kustode Joakim Garff for en arisk djævel in disguise - udtalte i sit levneds jubelår, 200-året for Søren Kierkegaard, under stor applaus, at i vore dage ville Kierkegard ganske givet have været på Facebook...

Såh? Og Lykke-Peer velsagtens også? Men i så fald ville Peter Tudvad selv jo være blevet arbejdsløs - vel at mærke, hvis det ikke havde været for et trofast landsdækkende bagland, der som en bøje eller redningskrans barmhjertigt forhindrer notoriske landkrabber i at omkomme, hvor de måske ikke altid helt kan bunde.

LYKKE-PEER'S

virkelige privilegium var, at han tidligt fik tilbudt al verdens herlighed på et sølvfad.
Ja, for derefter var han endeligt kureret for at drømme om den. Af samme grund tog borgerskabets ansvarlige fædre i de gode gamle dage efter sønnens konfirmation denne og hans kammerater med på bordel. Ja, for mere romantisk var det så heller ikke...

Tanken var velsagten, at faderen som den eneste i verden ikke lod sig kurere - og derfor kun at betragte som et pædagogisk afskrækkende eksempel, at sammenligne med Judas' verdenshistoriske nødvendighed som offerdyr for for universel indignation i henhold til visse kætterske teologer.

For min egen del lægger jeg både både liv og sjæl i at fælde juletræer året rundt - men jeg får til gengæld ikke en eneste krone for det, selv om jeg ved at begrænse udbuddet af juletræer er med til at holde priserne oppe. Til gengæld - og af just samme grund - har jeg kongeligt monopol i branchen.

Den kæmpestore gran  forneden omfavner og har for længst kvalt de omkringstående gamle enebær-buske: De står nu som en pallisade af rafter omkring den meter-tykke stamme, under katedralens tag af de lange gran-grenes statelige paraply.
Dyrehaven ved Klampenborg blev oprindelig indhegnet med ene-stolper, som grundet deres tæthed og og deres høje terpentin-indhold er endnu mere holdbare end ege-stolper. Så de kvalte enebuske under kæmpegranen kan meget vel stå fast selv den dag granen falder for råd og storm. Den som ler sidst ler bedst.

Enebærbuskene i venstre foto lever derimod og blev befriet i tide.

Det underste foto viser en mange-stammet thuja fra Fuglsang på Lolland. Endnu mere katedral-agtig end kæmpe-granen.