Griber stadig oftere mig selv i at holde kaje: - slet ikke kun over for de vankundige, men nok så meget over for de kyndige og berettigede i riget, hvis komisk sarte vanitas og stolthed i sin hartad islamiske over-dimensionering "more often" than not overgår deres reglementerede og demokratisk upåklagelige anledning.
Og hvorfor forresten fremture naivt håbefuldt med helt gratis leverancer af service og reservedele? Nytårs-deklarationer og -deklamationer er derimod et komplet misfoster, fordi de selvdementerende tilkender det selv samme umådelig tyngde og betydning, som man dog just deklamerer sin renoncering på.
Det har jeg gennem alle årene set talrige gange hos alle de spalteberettigede snakkemaskiner af begge genus, der i tide og utide har deklameret deres forudsigeligt kortvarige afsked med Facebook: velsagtens af ærgrelse over, at retten til offentlig small talk nu om stunder er lige så universel som retten til uddannelse.
Jeg har derimod aldrig nogensinde deklameret min renoncering på lovhjemlet bakspejl til bilen under indigneret henvisning til forkastelig forskelsbehandling til fordel for lastbilchafförerne, der både må og kan klare sig med sidespejlene alene..
Nej, hver år kort inden syn klistrer jeg skam pligtskyldigt på ny mit bakspejl op med markedets bedste tape. Men efter en uges tid ligger det atter et år til som en lydig vovse på passager-pladsen som fikst håndspejl til ambulant brug for de cases skyld, hvor min personlige vanitas overgår min vanitas på min bils vegne. I denne vekseldrift indgår ingen som helst komiske nytårsdeklarationer.
Sig mig din bil, som Harley Davyson engang sagde.
Men slige sociologiske tommelfinger-regler gälder nu engang kun for jer andre. For ingen Dahl kunne vel dengang gætte at jeg om en kort stund atter skal transportere et trafik-ramt rådyr ud i bushen, hvor det skal slæbes modvilligt ud til min top-hemmelige offerplads til fryd for himlens hellige fugle, som vi tibetanere nu engang bruger. Nok burde de vel kunne klare sig uden subsidier - jo, men her er i virkeligheden også snarere tale om huslejetilskud, omtrent som når kommuner begunstiger lokaliseringen af de mest ydedygtige skatteborgere og virksomheder.
Jeg har derimod aldrig nogensinde deklameret min renoncering på lovhjemlet bakspejl til bilen under indigneret henvisning til forkastelig forskelsbehandling til fordel for lastbilchafförerne, der både må og kan klare sig med sidespejlene alene..
Nej, hver år kort inden syn klistrer jeg skam pligtskyldigt på ny mit bakspejl op med markedets bedste tape. Men efter en uges tid ligger det atter et år til som en lydig vovse på passager-pladsen som fikst håndspejl til ambulant brug for de cases skyld, hvor min personlige vanitas overgår min vanitas på min bils vegne. I denne vekseldrift indgår ingen som helst komiske nytårsdeklarationer.
Sig mig din bil, som Harley Davyson engang sagde.
Men slige sociologiske tommelfinger-regler gälder nu engang kun for jer andre. For ingen Dahl kunne vel dengang gætte at jeg om en kort stund atter skal transportere et trafik-ramt rådyr ud i bushen, hvor det skal slæbes modvilligt ud til min top-hemmelige offerplads til fryd for himlens hellige fugle, som vi tibetanere nu engang bruger. Nok burde de vel kunne klare sig uden subsidier - jo, men her er i virkeligheden også snarere tale om huslejetilskud, omtrent som når kommuner begunstiger lokaliseringen af de mest ydedygtige skatteborgere og virksomheder.
No comments:
Post a Comment