Monday, July 06, 2020

SØREN MØRCH, ERSLEV - OG KONG DAVID...


Den sprænglærde Søren Mørch og hans erklærede nyere læremestre hylder den tese at "gå til fortiden som et fremmed land"? Historikeren Michael Böss henviser til denne devise i sin kritik af nogle moderne mediers moraliserende historie-fortælling.
I øvrigt lider det slående og mindeværdige antropologiske billede dog ved nærmere eftertanke af den svaghed, at lige akkurat andre tider kan vi jo i følge sagens natur netop ikke besøge.
Så i den forstand er vi vel til syvende og sidst stadig henvist til det "kildemateriale" som for historiefagets tidligere guruer (Erslev etc.), er aksiomatisk, men som Mørch og hans læremestre i et vist omfang synes at relativere.
Når visse historikere i dag stiller spørgsmålstegn både ved eksistensen af de vældige konger David og Salomon - og sandelig tillige ved profeten Muhammed med sin ellers så imponerende "virkningshistorie" - så er det da netop under henvisning til, at de herrer i stil med Holger Danske alene omtales af deres egne, men slet ikke af de store nabo-rigers samtidige kilder. Og dermed scorer den klassiske Erslev'ske tilgang vel immervæk en stærk pointe.
De mest rettroende henholdsvis bibelstærke og koran-stærke vil dog velsagtens hertil svare, at det her forholder sig ganske, som når de velkomne i riget med konsekvent skinsyge fortier og kun uden navns nævnelse citerer ligeværdige udspil og reaktioner fra folk der ikke er inviterede til at sidde med ved Homers og Rifbjergs rige danske tag-selv-bord.
Dvs. "De småtskårne kvajpander vidste skam aldeles udmærket hvem vor store Kong David var".
Men den følelsesmæssige tilgang som fordømmer og på forfædrenes vegne undskylder historien, afviser både Mørch og de gamle derimod ganske rigtigt.
For ej heller antropologen på besøg i junglelandsbyen lægger sine holdninger for dagen, før han eller hun er blevet inddraget som stemmeberettiget.
Historikerens fordømmelse er qua med-menneske, men den hverken kan eller skal begrundes historie-fagligt - og i den forstand er den vitterlig fagligt irrelevant. Derfor er det naivt at forvente at ens fordømmelse "som fagmand" har nogeneksemplarisk afsmittende virkning.
I øvrigt er det vist Shakespeare der siger, at skulle vi nu også bedømmes moralsk, da burde vi alle have en dragt prygl. Men pyt med det: For ingen mors sjæl ser jo heldigvis andet end hvad der med Andersens ord "har stået i avisen".
Nu har jeg ikke selv besøgt Auscwitz:
Men jeg forestiller mig, at virkningen er større, når man præsenteres for sporene af den rå virkelighed selv end af didaktiske ledsage-tekster om "nazisternes ondskab".
Sådan redundant snak vilsnarere virke afsvækkende - og mit gæt er den slags heller ikke står at læse i dagens Auschwitz. De som overlevede, moraliserede ikke -ganske som ingen forsøgte at moralisere over for Hitler. End ikke Jesus moraliserede over for selveste Satan: ikke over for det moralsk inkommensurable....
Kolonisterne var derimod næppe meget værre end vi andre: "Feel good"- moraliseren har vist aldrig gjort nogen klogere og er endda ret beset ikkeengang specielt agtværdig.
Synes godt om
Kommenter
Del

No comments: