FRA S.U.T. TIL TUBORG

FRA S.U.T. TIL SUT...

 Gud kunne ikke finde på mere, og så skabte han Adam som sparringspartner. Men Adam kunne heller ikke finde på noget, og derfor skabte Gud dernæst Eva.

 - På lignende vis er firmaet ikke i kreativt humør - men når det gælder borgerpligt og resultatkontrakter, er der ikke noget der hedder "humør". Hertil jo komme jo, at mange forfattere har betroet os, at intet er så fremmende for produktionen som enten spillegæld eller selve pligten til at producere på bestemte klokkeslet.

Kort sagt har vi nu ikke flere undskyldninger for at holde os tilbage, og inspirationen har vi lige som Gud og Adam måttet hente ude i byen. Således lovpriser en FB-ven digteren Søren Ulrik Thomsens hjemmeside som et formeligt Gesamtkunstwerk af med og om SUT; og andre læsere istemmer, skønt man må håbe at han ikke stiller selveste professor Stjernfelt helt i skyggen af lutter storhedsvanvid, som ungdommen jo hurtigt får for vane i forhold til deres mentorer, når det går lidt stærkt. Grundet historisk dårlige erfaringer med tofronts-krig er dette dog næppe stedet til at genoprette rampelysets ønskelige modne ligevægt mellem sol og vind. 

 - Nuvel, naturligvis kunne jeg da ikke drømme om at kigge på den side, for de kendte kender vi jo dog alt rigeligt i forvejen. Nej, smuglæsning af de ukendtes hjemmesider er der langt mere krudt i, selv trods nok så spartanske dosseringer fra forlagets side: For hvem ved, måske kunne vi lære nogle tricks, så vi kan bevare vort forspring lidt endnu. - Ja for at nævne "sandhedens time" er nu at male Fanden på væggen, og hvad er sandhed? Nej min ven: Fortæl os din årsindkomst - men spar os venligst for din selvbiografi, så er du sød!

Nå, men vi jo kom fra Thomsen. Og her følger så vor kommentar, naturligvis helt ubeset, for andet vile være usportsligt, selv hvis vi havde haft tid:

  HELT ÆRLIGT: Men er det da ikke lodret blasfemi at lave en smuk hjemmeside med alt med om og af sig selv og andres skudsmål desangående lige fra Folkeskolen og frem, uden at komme til at brække sig eller - hvis man ligefrem var et anstændigt menneske - falde om af grin allerede ved starten. - Især når så berømte og brugte folk jo slet ikke behøver det. Jeg mindes her usøgt Egon Fridells autoritative ord et eller andet sted: "Ukritisk forfængelighed hænger næsten altid sammen med mangel på intelligens".

- En lovlig ung pige (min egen alder var tydeligvis uvedkommende selv for hende - og hvor meget mere da ikke for alle jer andre?) var en meget kort overgang fascineret af firmaet; og hun sagde rettelig, da vi gik ind og så den dér Allan-biografiske film, at hun nu skulle se en film af Allan, om Allan og sammen med Allan.

 Men det gik over, hvortil som bekendt kommer at sådanne folk stik modsat SUT og hele vort skamløse pukkelryggede danske tabernakel har selvironi.

 Også SUT kunne da sikkert nok på bestilling bakse og bikse en gang prisbelønnet "selvironi" sammen - som samtlige anmeldere samt amorøst cigaret-suttende blege forfatteraspiranter, snart af vane, snart af forbilledligt naturlig kluntethed ville prise som værende næsten lige så sublim som hin ubetalelige nordbagges uovertrufne titel "Min kamp". Det må for resten her frit fra hoften indskydes, at jo højere oppe i Norge forfatterne bor, desto større en kontinental ære sætter de i aldrig at have set hverken en torsk eller en fisker.

- Også om selvreklame gælder dog forhåbentlig, at "enough is enough". Men hvad pokker hjælper dette, når det jo samtidig gælder, at mennesker slet ikke kan få "enough": Thi da forbliver nævnte slogan jo kun en tom tautologi - samt en postmoderne reklame for "DEN BLÅ AVIS" , helt på niveau med Danske Banks pikante brug af Occupy-kritikeres skældsord i deres reklamer. For også den slags var SUT utvivlsomt mand for at lave på bestilling og dermed sin løn værd: - aldeles som CEPOS jo nu i mange år har belært os om.

 Det eneste ærgerlige for alle de folk er bare den lille hage: - At en Tuborg stadig smager bedst - og ovenikøbet hver gang....
 Hertil kommer så at Tuborg jo - stik modsat den anderledes prisværdige SUT - er vanedannede. - Og derfor burde Tuborg da også snarest forbydes af Konkurrencestyrelsen og Monopoltilsynet - ja, for ligefrem at inddrage Presse-etisk Nævn ville være at gøre alt for megen stads af det unævnelige.

 - Samtidig forstår man jo godt, at det må være lettere for de succesrige at lave rigt udstyrede professionelle hjemmesider. For ikke blot har de råd til at betale sig fra det: De kan dertil nøjes med at referere al "autoritativ" skamros og fanbreve i tidens løb; hvorimod de mere ukendte er nødt til at rose sig selv uopfordret - og det virker som bekendt altid latterligt. - Men på den anden side: Just de mislykkede kunstnere er indrømmet i deres gode ret til at lave flotte hjemmesider - dvs. lige undtagen i de tilfælde hvor deres miskendthed er berettiget...
Selv om flotte hjemmesider hos de i forvejen landskendte vel ret beset næppe tager noget fra nogen, da de folk jo i forvejen har både Google, Gyldendal og DR bag sig, og hjemmesiderne derfor kun læses af i forvejen ubodelige fans, så er det - ihukommende Matthæus-princippet - et uskønt og aldeles unødigt overdrev af en overskudsenergi, som rettelig burde have været brugt på de fattige, hvalerne eller negrene.

P.S. På det nærliggende spørgsmål, om vi da end ikke i julens anledning har noget godt at sige om nogen, kan vi svare ligesom hustruen i et Strindberg-drama på det spørgsmål, om hun da slet intet godt har at sige om sin mand. For hustruens ubetalelige svar lyder her: "Jo - men hvis jeg sagde pænt om ham, ville han straks få storhedsvanvid.