Tuesday, September 15, 2015

DEN FRANSKE REVOLUTION OG HENRIK DAHL

ELEVDEMOKRATI  i følge HENRIK DAHL

Harley Davyson gør sig morsomme jeronimus-betragtninger over de slående ligheder mellem umættelige børn og voksne venstreorienterede med masser af radikale krav og ideer til en bedre verden - men langt mindre disciplin, konsekvens og offervilje.
Naturligvis indhøster han også snusfornuftige mere end ungdommelige indvendinger - vel nok især fordi de objektive alternativer mellem f.eks. fri bebyggelse ved skov og strand eller ej jo ikke kan vurderes alene ud ud, fra hvem der gider slås for dem.
-------------------
FOR i så fald kunne man skrotte omtrent al politik, for i en vis forstand kunne man jo sige: "Hvem andre end en flok just kønsmodne gymnasiaster gider dog lege voksne og bruge dagevis på "ligeværdige" offentlige debatter med rektor og den (trods hustruens forsikringer om det modsatte) knap så retorisk blomstrende viceinspektør om, hvorvidt skolens nye cykelskure for henholdsvis drenge og piger skal ligge adskilte eller klods op ad hinanden."

Det er her altid betegnende og en ekstra emanciperet nydelse at se, hvorledes den ellers altid så højrøstede og verbalt uhæmmede gymnastiklærer ligesom skolens yngre årgange ved disse lejligheder aldrig siger et kvæk, men står stiv som en saltstøtte med en stram militaristisk og noget vantro mine - noget ubehageligt berørt ved synet af al den veltalende ungdom.
Ja, for minder det ikke os historie-bevidste ildevarslende om både den franske og den russiske revolution? Jo, det gør det - men det var rigtignok heller aldrig gymnastiklærerens ide at indføre elevdemokrati, så nu må de asner til progressive og blødagtige snakke-tøjer i toppen rigtignok klare ærterne selv. Og så kan det nok være de til sidst kommer krybende og beder om fysiske midler til til at slå opstanden ned. For de børn får jo, som ham den nye folketingsmand Dahl siger, aldrig nogensinde nok......

P.S. Ting der ikke kan inspirere til ungdommeligt usurpatoriske digressioner skudt fra hoften, interesserer mig i reglen ikke et klap. Det har aldrig moret mig spor at efterligne de voksne, for det jo gør i forvejen både de voksne selv og deres børn - f.eks. ved at skrive noget der lige så godt kunne have stået i en moderne avis: Kort sagt noget som alle og enhver under proletariatets diktatur kunne have skrevet. Men er det ikke det stik modsatte der er kunsten?

No comments: