I min lille svenske residensby boede der i nogle år en pensioneret bank-rånare. For det må det vel kaldes, når man har tilbragt i alt 22 år bag tremmer. Han havde brugt tiden i Kumla Statsfængsel på bl.a. yoga samt en hel del læsning.
Af og til viste jeg ham farve-forstørrelser i udstillings-formater. Han værdsatte dem meget, men tilføjede altid: "Du MÅSTE altså skrive noget til de billeder: Der må sættes nogle ord på, hvis du vil gøre noget alvorligt ud af dem, og de fotos skal sige andre mennesker noget. Du bliver nødt til at udtrykke og fortælle om hvad, hvorledes og hvorfor."
Selv var han som mange røvere meget verbal og underholdende, for ellers går den ikke i hans branche i længden.
Ja, men det sværeste her i verden er at retfærdiggøre ting, der i grunden slet ikke behøver nogen retfærdiggørelse.
Til gengæld inspirerede bankrøveren mig til en kronik i "Information" om "Store og små synder" (1995). I dag ville den aldrig være gået, for den højt uddannede normalitet har sejret - og allerhelst forklædt som alt hvad den dog inderligt afskyr...
-------------------------
Men nu er det vist på tide omsider at følge bankrøverens karriere-råd:
*HER så jeg først ikke skoven for bare træer: Elg-koens lange ben gik i ét med træstammerne, men kalvens kræmmerhus-ører fornægtede sig ikke...
No comments:
Post a Comment