Tro os, det er skønt at få lov til andægtig som et barn at lytte til fagfolk under fire øjne og med ret til at stille dumme spørgsmål - samt til helt at glemme sig selv. En mediciner kom herunder for skade at nævne et syndrom som man tidligere havde navngivet efter den tids begrænsede kundskaber - dvs. efter sygdommens mest påfaldende ytring, som endda ikke engang er obligatorisk. Det morede mig og kunne inspirere til en sproglig overvejelse inden for vor egen art faglighed, men desværre har jeg glemt sygdommens navn, og vor fagmand melder også pas.
Ganske vist havde han senere omtalt et lidt lignende eksempel, idet fænomenet inkontinens tidligere blev kaldt prostatisme - indtil man(?) opdagede at også kvinder kunne få det, trods mangel på prostatatakirtel. I øvrigt lyder prostatisme mere som en trosretning end som en sygdom - om ikke andet så den tro at al inkontinens beror på forstørret prostatakirtel.
Nuvel, af en eller anden grund raser jeg over ikke at kunne huske det andet syndrom. Jeg er heri lige så irrationel som når et barn i et stormagasin har tabt sin moder af syne og herefter afviser den ene elskeligt imødekommende og barnløse dame efter den anden, snart med uforstilt væmmelse, snart med knusende indifferens.
Ha, her lykkedes det os sgu at gøre ny brug af et ord i en anden sammenhæng, idet vor mediciner også nævnte medicinens brug af generelle termer i fagspecifikke betydninger. Et af disse ord var just ordet "indifferens". Jeg besluttede så som en art privat kompensation for ovennævnte erindringslakune at gøre helt ordret genbrug af min seneste anvendelse af nævnte ord i denne vor helt nye sammenhæng. Logikken heri er måske ikke spor overbevisende, men ikke desto mindre uigendrivelig.
Nå, vor mediciner nævnte også hvorledes medicinske fagfolk gerne bruger udtrykket "det store dyr i åbenbaringen" om noget positivt utopisk, stik modsat den rette bibelske brug med betydningen "anti-Krist". Lidt ligesom med udtrykket "bjørnetjeneste".
Gad vide om vor egen drøm om at huske førstnævnte medicinske syndrom beror på en art deja vue uden reelt oplevelsesgrundlag. Kan nogen derude mon hjælpe os med dette vort eget lille dyr i åbenbaringen? I må altså undskylde, men jeg har en middagsaftale og skulle nødig gå glip af forretten. Men tænk over det imens. Og samtidig kunne Weekendavisens Lars Bukdahl jo passende spekulere over, om dette mon er litteratur eller hvad. Hvem ved, måske kan vort eksempel lære ham at elske Carsten Jensen. "What is this thing called love?"
