En
hjemlig professor funderer i sin klumme over visse forfatteres erklærede frygt
for at give endnu ikke modnede ideer for tidlig form og derved måske
hindre en rigere og mere fuldkommen blomstring. Ordet "kuvøse"
falder mig i den forbindelse straks ind - hvilket atter urgerer den
mere oplagte association "kejsersnit":
Ja,
for i vore dage er nævnte overvejelse aldeles uaktuel, al den stund
alle kommende stjerner ligesom i biernes verden tværtimod af frygt
for rivaler udtages med kejsersnit til efterfølgende
kuvøse-opflaskning med både doping og egen medie-kanal sammen med den
øvrige nomenklaturas kedsommelige, men ligefuldt altid mirakuløst
lovende afkom.
I
de tilfælde hvor kuvøse-opholdet synes at måtte blive permanent,
overføres og forfremmes poderne dog direkte til de evigt unges
kanonisk kuldslåede retsmedicinske mausolæum, idet de så at sige
springer en klasse i livet over (for ikke at sige livet selv) ved
denne nedfrysning i Taj Mahal til fordel for en forstandig eftertids
eugeniske omhu.
Apropos
sådan ærværdig overførelse, så fortalte en begavet skizofren mig
om dengang han blev tilbudt et revalideringsjob ved
Universitets-biblioteket i Fiolstræde. Da han nemlig oplyste professor Villars Lund
på Rigshospitalet om sin grund til at ville udskrives, svarede
professoren: "Nå Universitetsbiblioteket – ja men så skal du slet ikke udskrives: Du skal bare overføres..."
En
anden ældre psykiater fortalte mig i sin tid om en patient, der
indviede ham i ganske den samme utidssvarende økonomiske bekymringer
som den indledningsvis nævnte, idet patienten nemlig bevidst undgik at
tænke for meget af frygt for at opbruge al sin intelligens på én gang.
Patientens
version af den energi-økonomiske model antyder jo imidlertid så
også ufrivilligt tankegangens tranghed i stil med fordums nationale merkantilisme med dens frygt for overdreven import - samtidig med at den
illustrerer, hvorledes en lovlig professoral tankeproces tværtimod kan beriges og potenseres med skumfødte indfald skudt fra
hoften, som ville umuliggøres ved bekymrede kejserlige
jordmødres redaktionelle knibskhed og anti-septiske ængstelighed.
Enhver
kernefysiker ved tilsvarende, at radioaktivt affald kan beriges og
genbruges med endnu rigere udbytte ligesom asken fra Fugl Fønix -
idet jomfrunalsk påholdenhed med ressourcerne tværtimod fører til en tungsindigt tillbageskuende stagnation, hvorimod sorgløs ødselhed i
energiudfoldelsen tids nok tvinger sin mand til snarrådighed udi kunsten
at genopfinde sig selv.
Mennesker
der i stil med Det Gamle Testamente's Josef år efter år er blevet
snydt af deres søskende for både mandelgaven og fastelavns-katten, bliver som Karen Blixen efter hendes Afrikanske forlis tvunget og presset til at overgå deres
første inkarnation i en endnu rigere blomstring: en blomstring der
dog har den første og umodne som nødvendigt gennemgangsled og
mellemregning: ganske ligesom tallet pi's decimaler jo alle bygger på
de foregående decimaler, der således ikke kan springes over.
Når
de kendte typisk er så besynderligt påholdende på de sociale medier med "live" illustration af
de talenter, hvis ydre bekræftelse de ellers løbende udbasunerer, så har vi i det mindste nu fået en begrundelse. Men som sagt er spørgsmålet bare, om den art coitus interruptus så er god eller en dårlig forretning i andet end borgerlig
forstand. Åhja - for i borgerlig forstand er jo endog tyveri en
særdeles god forretning - når blot det altså ikke opdages af andre
end selveste politidirektøren, som nemlig til alt held er vores egen
onkel...
