I en film om Henry Miller udtalte denne, at " My life has been a dream interrupted by night mares". Uden ligefrem at antyde det modsatte for vor egen del konstaterer vi, at drømmeaktivitet oftest sker i forbindelse med om ikke forløsning, så dog opløsningen af en anspændelse. Typisk sker den slags derfor ved vellykkede landinger enten hjemme eller ude - og i begge tilfælde inspireret af afstandens og kontrastens snart opløftende, snart forstyrrende perspektiv.
I nat drømte jeg først at jeg ødelagde mine briller et sted langt ude i bushen, hvilket var en god grund til at benytte sig af opvågnens vetoret til "interruption". Dernæst drømte jeg at jeg som leder af en ekspedition to gange sagde noget uhyre vittigt, som endda i moderat grad også grad holdt til virkelighedens "interruption" i form af den vågne tilstands moderate fysiske pres.
For et år siden drømte jeg at jeg vågnede og så mit hjem ribbet for indbo - hvorefter jeg grædende løb ned på min stamkafé for at indkassere mulige sekundærgevinster på huset. Den efterfølgende virkelige opvågnen var således en helt uventet epifani, hvor jeg følte mig hensat som Jeppe i baronens seng og som han måtte sunde mig på min hurtige resocialisering til fordums kongeværdighed. Den ekstra chance fik konen i muddergrøften som bekendt ikke.
Drømmen var profetisk, idet jeg et par dage efter forgæves prøvede at låse min cykel op - for så at vågne op og opdage, at det slet ikke var min egen cykel. Dette inspirerede mig sammen med drømmen til den forestilling, at en mand løber grædende ned på sin stambodega, fordi hans kone har forladt ham til fordel for en anden - for siden til sin lettelse at opdage, at det slet ikke var hans egen kone.
Storm P. har en historie om en mand der drømte at han lå ene på en vragstump i verdenshavet - hvorved han vågnede og så: at det gjorde han ganske rigtigt...". Det må kaldes solid verifikation. Hvis eksperimentets udfald derimod ikke passer ens temperament, må man vende sig om og drømme en bedre drøm, i håb om gennem en art kosmologisk tyngdekrafts sorte nøglehul at vågne op igen i en bedre version af virkeligheden - i overensstemmelse med fysikeren Feinmans berømte "mangeverdens-teori".
Samme teori er dog behæftet med den filosofiske svaghed, at den ophæver skellet mellem mulighed og virkelighed: For alle de blot mulige udfald af en situation antages at være fuldt så reelle som det faktiske udfald, blot i hver deres parallelverden. Dermed udelukkes muligheden af at visse muligheder faktisk slet ikke indtraf: Omtrent lige som vi jo selv med forkærlighed udelukkes af det herskende demokratiske mareridt af ligeværdige udfald som disses negation og således en art kosmologisk fornærmelse - udstyret med en ret forbløffende fleksibilitet, der dog alene mobiliseres med henblik på at undgå enhver form for omstilling. Således excellerer vi jo i at reducere ethvert nok så væsentligt nyt tema til en digression i forhold til nævnte kosmologiske avvigelse.
Men for at blive i det kosmologiske vil vi til sidst levere det endegyldige bevis for intelligent design som universets princip. Vi har som bekendt allerede vist det i form af vor bloks split i to som et kreativt modstykke til Darwins berømte finker på Galapagos - men nu leveres det så på kosmologisk hjemmebane. Hør engang:
Denne verdens fattige og kuede verden tænker alene på sig selv i stedet for at hjælpe hinanden. Derfor behøver de de rige, for kun disse har overskud og barmhjertighed til at tage sig af de svages sociale og makroøkonomiske økologi. Men man kan derudover endda argumentere for at de fattige således kun får den skæbne de fortjener: For de fattiges syndige egoisme er på én og samme tid den velfortjente straf til alle de andre fattige for deres egen selviskhed - ganske ligesom i hinduernes verden, hvor al den overlast man udsættes for i livet, antages at være den velfortjente straf eller renselse for synder i ens tidligere inkarnationer.
Således formår Herren mirakuløst at bruge synden til sine højere formål i verdensordenen. Og dog er der stadig nogle som stædigt betvivler den massive evidens for intelligent design.
