Sunday, June 01, 2008

ØRESUNDSTOLD MED EFTERSLÆB

Utålmodige blognarkomaner bedes jo altid konsekvent vente en uge, men imens kan I tænke over om det er bedre at være en ædru alkoholiker end at være en fuld afholdsmand. Flerdimensional afhængighed minder dog om uafhængighed, men er langt interessantere: Du vil både være eremit og sodomit, Jesus og Karl den Store, umælende og velformulerende, berømt og komplet anonym, hinsides civilisationen og dog overforfinet. Hesse vidste det, men sjovt nok ikke Mann.

Var jeg født i New York ville jeg heller ikke have vidst det, men havde i stedet søgt det guddommelige i musikken eller noget tredje. Henrik Qvortrup taler vi ikke om, endsige hans lobhudlende beundrere i branchen, der er pavestolte over også at turde stille et enkelt "kritisk" spørgsmål. Biologer og teologer er derimod rare bekendtskaber, fordi de hylder noget større, om end enkelte af de sidste kan blive noget sludrende, men på en god måde, som ikke findes i medierne.

Således bekendte en meget fremmelig teolog sig forleden til Borges' "ornitologiske gudsbevis", som jeg ikke kendte. Det går ud på, at skønt vi aldrig får at vide hvor mange fugle der var i en forbitrækkende fugleflok, må der dog have været et bestemt antal - men hvis slet ingen ved det, kan det ikke være bestemt. Ergo må der findes en guddommelig bevidsthed.

Åndfuldt sludder som ingen Qvortrup-klon ville have sjælsdybde til at undfange, selv i den største brandert. Genialt og ur-infantilt overhovedet at kunne tænke så inderligt - selv eksploderede jeg dog først som 15-16 årig grundet en angstfuld barndom, men andre har angiveligt kunnet tænke den slags ting uhyre tidligt. Fri os derimod for den voksne middelklasse, som ikke bestiller andet end at kopiere hinanden, selv i deres indbyrdes kritik. Og forresten: grundbegreberne kan ikke defineres, og derfor kan vi ikke helt udelukke underlige idéer om stoffet og dets "eksistensbetingelser". Det med Guds bevidsthed kunne derfor i og for sig være sandt, hvis ikke det var fordi vi indvikler os i en uendelig regres: For også Guds bevidsthed eksisterer i så fald kun når nogen tænker på den, osv. Eller også gælder afhængigheden kun for stof og ikke for bevidsthed.

Man kunne også tænke sig bevidstheden som en dimension ved stoffet, der så i tidens fylde er blevet opdraget af evolutionen. Det nytter således intet hvis en skrubtudse alene tænker på relativitetsteorien, men et atom kan derimod nok gøre det uden større risiko for utidigt henfald. Men på en måde ønsker jeg at noget sådant var sandt på en subtil måde, som jeg ikke gennemskuer, og jeg bifalder den art tanker og gider højst argumentere imod dem i enerum. Det er stort at kunne objektivere ejendommelige projektioner, men endnu større derefter at kunne holde sin egen psyke ud i strakt arm og trække fra igen: "Mor eksisterer nok også, selv når hun er uden for synsvidde." Derfor bliver vi hverken sindssyge eller normale livsløgnere; men tror fanden at man bliver både fakir og karakterneurotiker af den slags dobbelt bogholderi, for salige er de enfoldige. Men så er man selv idiot på nogle andre måder.

Sære tanker klæder nogle typer, ligesom det klæder nogle inkarnerede fysikere at tro at alt er atomer - de kan skam være de rareste mennesker desuagtet. Det er slet ikke interessant hvis mennesker hele tiden opdaterer og hver gang autoritativt udbasunerer det sidste ny i en ensartethed, hvor alle ender med at være frygteligt "kloge" på de samme måder. Så hellere en storartet idealistisk illusion.

Sandheden bliver lige som lykken banal, når man først har den. Det minder måske om ægteskabet, hvorfor tilbud om samme rettelig holdes hen i det ubestemte. Herom på en måde næste gang... I øvrigt foreholder en abonnent os, at vore indlæg er lovlig lange til skærmlæsning, typisk som en halv Politiken-kronik. Men I kan så til gengæld glæde jer over at hverken returnerede eller trykte kronikker bringes her: For at dømme efter verdslige instansers barnlige rokader bliver vi tydeligvis ringere år for år - og for en sikkerheds skyld endda med tilbagevirkende kraft: For den moderne fysik og Henrik Ibsens vildænder kan jo så meget hekseri med tiden. Men pyt: Vi gör selv det samme når vi af og til forbedrer tidligere indläg - i medför af bloggens DNA er det eneste man ikke kan redigere i, nemlig dateringen, som således ofte ender med at blive en sandhed med modifikationer. Nå, men nu kommer det sjove:

På den lokale bodega mødte jeg i dag noget så sjældent som en lods, hvoraf vi kun har 140 hertillands. Han talte ovenikøbet så fejlfrit jysk, at han bestemt må have været uddannet - og kunne fortælle, at de eneste enkeltskrogede oljetankskibe these days ingenlunde er russiske, men såmænd ejes og føres af DONG: De fragter dårlig russisk olje, der raffineres i Sverige.

Jeg kom til at tænke på at en ægte lods i dag er en raritet sammenlignet med en filosof: Ren folklore. Ved næste bord sad en anden jyde med endnu mere arkaisk accent. Men gudhjælpemig om han ikke var - filosof! Således plagierer virkeligheden mine værste vrangforestillinger om den, men modsat Peter Øvig Knudsen har jeg ingen juridiske ankeinstanser: "Whom can I turn to?"

Forhenværende skolelærer, han havde siden både undervist, forsket og udgivet filosofi. Han kunne ikke ofte nok understrege dette over for lodsen - men begge gættede snart af min ubesværede spagfærdighed, at jeg nok besad tungere skyts. I ved : Oberst i civil möder nyslået löjtnant i nypudset uniform. Og en smule fik de da hevet ud af mig, sådan meget afvæbnende a la "Jo, jeg har vist også engang spillet fodbold", og det var åbenbart nok. Vor mand hævdede derimod mindst ti gange at have skrevet ti bøger, mens jeg nøjedes med at sige to; for her er det ligesom med aldersudsagn, at man altid trækker én fra - mens modparten af samme grund altid lægger én til: Sig derfor aldrig sandheden!
Nå, men heldigvis tog lodsen de 2 + 10 bøger som ethvert andet pligtskyldigt punkt på vort CV, og mere fortjener det jo i vore dage heller ikke. Folks instinkter fejler heldigvis intet, og deri ligger en velkommen nemesis til tidens farce.

Lodsen berettede fra det virkelige liv, hvorefter vor filosof fortalte om sine mange erobringer som højskolelærer trods en splejset apparition - ved at tale og tale, få pigerne til selv at tale, vække fortrolighed, tillid osv. Den filosofi havde han lært godt, hvorimod lodsen ikke kunne få noget konkret ud af ham angående hans forskning. Det var også noget med at samtale fortroligt og fortløbende, for diskursen udvikler sig angiveligt kollektivt. Han har utvivlsomt vakt den samme joviale tillid i de kredse, for sådan hænger det sociale jo sammen.

Men vi blev snart enige om at sejle en tur med lodsen for at inddrive Øresundstold med 150 års efterslæb. Tanker er dog desværre toldfri: Med alle de filosoffer ville man ellers hurtigt have kunnet gøre sig en betragtelig formue.
Men apropos gevinst: I har vundet i lotteriet, for dette indlæg er nr. 100 i vor apokryfe skriftserie.