Monday, March 10, 2008

MEDIEMYSTERIUM: STOR DUSÖR LOVES!

HVEM ER DEN USKYLDIGE?
I et af vore sjældne reklamefremstød i den virkelige og mellem os sagt en smule banale verden, som vor beskæftigelsesminister jo foreskriver i god tro og mening, erindrede vi for nylig atter Morgenbladets chefredaktør om vore små fortrin – som nemlig med lidt mere generøsitet nok kunne være med til at bremse samme organs foruroligende oplagsfald, hvis diagnose vi jo allerede for længst har stillet.
Ved samme lejlighed kom vi til at tænke på en også i de borgerlige aviser velanskreven og flittig skribent gennem en lang årrække med lutter humane og uanstødelige synspunkter: Sagen var nemlig den at vi ikke i en eneste gang i vort liv har hørt ham nævnt med et eneste ord, endsige selv nævnt ham i nogen af vore forskellige omgangskredse, lige så lidt som hans talrige indlæg og kronikker i tidens løb nogensinde har affødt nogen som helst læserreaktion. Og her taler vi ingenlunde om nogen art fortielse, men om den sande anærobe tavshed under fuld bedøvelse, akkurat som i verden før "the Big Bang". Diagnosen er naturligvis her den, at da manden som debattør er en komplet uinteressant og samtidig komplet uklanderlig forfatter af danske stile, vækker han ingen som helst professionel jalousi og kan derfor bekvemt bruges til at spærre for interessantere stemmer: Og det er hans store og saliggørende hemmelighed – i særdeleshed for ham selv!
Hans navn skal fortsat forblive en apokryf og alkymistisk hemmelighed, selv for de indviede: For det første fordi ej heller vi kan have det ringeste imod en mand, der så glimrende stiller vor egen situation i et relief der overflødiggør enhver kommentar. For det andet for ikke at bryde og dermed dementere den smukke og ejendommeligt konsekvente matematiske lovmæssighed, som vi netop har påvist. Og for det det tredje fordi vi føler en uselvisk forpligtelse over for mysteriets tilbedere og gådens altopofrende grublere - ganske ligesom skaberne af de formodede landingspladser for ufo'er i England´s kornmarker til sidst følte det som et uselvisk kald at opretholde folks livgivende tro på disse fantastiske besøg fra højere civilisationer. For deri var der langt mere opbyggelighed end i at afsløre den prosaisk desillusionerende sandhed.

Nej, langt snarere kunne vi finde på at afholde en gættekonkurrence for betalende deltagere, indrettet som tipsmidlerne således, at halvdelen af pengesummen går til staten (der som bekendt er os) og halvdelen til konkurrencens vinder – men med det konsekvente forbehold, at vi pålægger vinderen tavshedspligt med en kontraktlig klausul om øjeblikkelig tilbagebetaling i det tilfælde at han besudler hemmeligheden med offentlighedens bevågenhed.

Har I nogensinde haft den oplevelse at lede efter et i og for sig helt banalt ord eller navn med en vild og aldeles kompromisløs lidenskab, som paradoksalt nok netop skyldes, at I ikke kan udholde således at blive holdt for nar af en ren bagatel? At I ikke på stedet kan huske Ohm’s og Newtons love endsige noget for den frie tanke så hæmmende som injurielovgivningen, kan I derimod sagtens leve med. Og har I oplevet at I herunder til sidst er villige til at tilsidesætte, ja forskertse alle vigtige gøremål såsom begravelser, stævnemøder, egne og andres bryllupper samt jeres professionelle aftaler, så at I til sidst hovedkulds og med fuld bevidsthed sætter både jeres job, jeres ægteskab og jeres fremtid over styr til fordel for "the big crunch" i den forløsende singularitets nirvanisk sorte hul – blot for at gøre en ende på denne jeres latterlige cerebrale kattepine? Ikke det? Jamen så kan I sandelig få lov til at prøve det nu….
Åh, til sidst: Til gengæld kunne I måske så pine os med udsigten til engang at få svar på en anden litterær gåde. Hør her: Med sådanne bloggere behøver I jo slet ikke længere bøger endsige aviser; men ikke desto mindre hører vi ude i byen at I fortsat køber sådanne trykte medier. Oh, I lidet troende, ved I da ikke at Herren er en streng og nidkær gud, der ikke tåler at I sådan vilkårligt uddeler og med homeopatisk nærighed fortynder jeres kærlighed til fordel for creti og pleti? Ve jer I gøglere, der gør mit tempel til en markedsplads fuld af gejle geders brægende tummel!