PRESSE-MANERER OG KULSORT ALVOR...

Forleden spurgte jeg under et patientbessøg en kul-sort sygepleje-assistent med en umiskendeligt arabisk/semitisk næse i stil med jazzpianisten Errold Garner's og sangerinden Natalie Cole's: ”Sig mig engang - er du helt sikker på, om din farfar mon ikke skulle have haft en fortid som arabisk slavehandler i Vestindien?"

´"Joda", svarede hun straks: "Min farfar sagde også altid, at han i sin tid købte min mor for ti kameler!"

----------

En amerikansk gæsteprofessor korrigerede mig med voksende irritation, hver gang jeg i sin tid som 19-årig kom til at referere til hans lige så beærede skæbnekollega i samme ejendom som "the Chinese": "Henrik: He is not Chinese - he is an American!"

For trods sin asiatiske oprindelse og fremtoning var "kineseren" nemlig siden blevet statsborgerligt forfremmet - så jeg kunne med akkurat den samme ret til uforskammethed have omtalt ham som "the Chinese student", nu jeg alligevel var i gang.

Det tænkte jeg mere over og nåede frem til følgende lille aha-oplevelse: At når man fordømmer sandfærdige prædikater om at være "kineser", "neger", "jøde" eller "sort" som beskæmmende og inferiøre insinuationer, så udtaler man selv indirekte just den dom, som man vil forbyde. For hvis det nemlig havde været helt OK at være kineser, så ville det vel også have været helt OK at fortælle, når nogen faktisk er det?

Ganske vist er det også helt OK at fortælle, hvis nogen er bankrøver eller morder, for så er de jo selv ude om det og må lide under denne opdragende skam. Men hvis nu udsagnet er usandt, så er det derimod en injurie – og just fordi det anfører noget fornedrende. Hvis nu ikke den ny-amerikanske professor havde haft asiatisk oprindelse, så ville mit udsagn derfor have været injurierende.
Men selv om det var sandt, så var det åbenbart stadig slemt: For modsat en fortid som bankrøver eller morder så var det jo ikke noget, som manden selv kunne gøre for.

Men altså åbenbart ligefuldt noget mindreværdigt...
----------------

En klassekammerat mor sagde i sin tid opmuntrende om mine naturfotos: "Et godt foto kan nogle gange være bedre end et dårligt maleri...."

På samme vis illustrerer ovenstående to episoder, at en sort sygepleje-assistent undertiden kan besidde mere humor og opfindsomhed end en ti hvide professorer tilsammen....Men bevares – for som ordsproget siger: En svale i hånden gør ingen sommer – uanset hvor varmt det end er...

P.S. Bør vi trætte læserne med at fortælle, at ovenstående uden held har været tilsendt verdenspressen?
For Verdenspressen har nu engang monopol på at være morsom - ganske på linje med landings-tilladelse på planeten Mars. For også dette handler alene om moralske principper og ikke om, hvem det faktisk magter at foretage Mars-landinger.....