Wednesday, December 07, 2016

UNIVERSETS SYMMETRI - SET I BAKSPEJLET...


Vi upraktiske har det årligt tilbagevendende problem, hvorledes man fæster bilens indvendige bakspejl, så det i det mindste holder, til bilen er synet: Lastbilchauffører klarer sig jo med sidespejlene alene - men selv med midterspejl laver jeg lige så mange ulykker som nogen lastbilchauffør og klarer mig således også snildt uden.

Mange dygtige samfundsstøtter såvel som mange både lurmærkede, øko-certificerede og autoriserede samfundsoprørere med emeritus-status har det problem, at de trods de bedste skudsmål fra ligeledes autoriserede standspersoner ikke har fuld tillid til fanklubben og autoriterne og derfor er i kronisk behov af stadigt flere flere løbende forsikringer fra de selv samme autoriteter. Det minder os om Wittgenstein's vits om den omhyggelige avislæser, der køber et ekstra eksemplar af dagens avis for at forsikre sig om det just læstes troværdighed.


Javel, men på samme vis forholder det sig med os umuliuser: Jeg har ved uventede sammenstød med vor tids så hyppige spøgelses-bilister efterhånden smadret et så imponerende antal sidespejle, at det erindrer mig om rektors ord ved et forældremøde om skolens privilegerede mobbe-offer: ”Strøm-Tejsens skolevej er brolagt med knuste brillestel!”.
At min succes med spejlene således åbenbart for enhver pris må gentages med den samme tvangsmæssige motorik som den, hvormed både fin-kulturens og mediernes darlings med årlige ny-udgivelser må stadfæste deres larmende dominans, har akkurat den samme dybere årsag. For ligesom de åbenbart ikke rigtigt selv kan nære tillid til, hvad al deres succes tilråber dem, således tør jeg heller ikke for alvor tro på hvad både alle knuste sidespejle gennem årene og jubilæums-hyldester i samme anledning hvisker mig  øret om min bilistiske formåen.

Og dog har jeg oven i købet en professionel svensk spiritus-bilists uafhængige tilsagn om den uomtvistelige gyldighed af det selv samme skudsmål. Denne ortodokst rettroende "alkoholist" ("alkoholiker" er derimod en profession og derfor alene et banalt verdsligt anliggende) vidste allerede fra fødslen: at med hans tørst ville udgifterne til et kørekort ud over at være fagligt overflødige tillige være penge hældt ud af vinduet.
 Men et kørekort man ikke har, kan jo derimod ikke konfiskeres - og enhver borger har jo desuden ret til at købe en bil.

Kort sagt en faglig autoritet hinsides al rimelig tvivl – akkurat ligesom den gang en deltids-skizofren på linjebetaling forsikrede mig om, at der ikke var en eneste ting i livet som jeg gjorde helt normalt. Men vi er åbenbart alt for mange der besidder tvivlens opreklamerede nådegave og derfor behøver støttepersoner.

Politiske gemytter kan vi forsikre om, at når vi herostratisk konsekvent udelukkende smadrer venstre-spejle, så beror det ingenlunde på nogen politisk idiosynkrasi, men alene på, at højrespejlet nu engang lige som kold fusion og super-ledning endnu ikke er blevet produkt-udviklet, men fortsat befinder sig på idé-planet på linje med langtidsholdbar lim og anden science fiction.

Ja, for vort just nu aktuelle problem handler som sagt om den årlige opklæbning af bilens indvendige bakspejl, der i det mindste er politisk neutralt.
Et bud på problemets endegyldige løsning kunne være at klæbe et livagtigt bybillede op i spejlets sted - hvilket i anden omgang kan være anledning til at reflektere over hvorfor det hedder "refleksive pronominer". Hvem i alverden gider forresten også barbere sig, mens de sidder på førersædet?

- Bemærk sluttelig endnu engang, at kriteriet på interessant nyhedsstof er og bliver, om det også kan bruges til at belyse private anliggender.