DENNIS NØRMARK OG UWE MAX JENSEN: STUDIE I TERRORENS NICHE-PROFESSIONER

FULD YTRINGSFRIHED ELLER PENGENE TILBAGE: BLOT TIL LYST

Ytringsfriheden er en fuldt så agtværdig profession som tolerancen - der nemlig ganske lige som svundne tiders karetmageri og palads-byggerier giver plads til en rigdom af sindrige niche-håndværkere så som stukkatører og guldsmede. I vor tid et geskæftigt trip-trap-træsko i hinandens fodspor lige fra professoralt gråskæggede honoratiores og disses velintegrerede mønsterpraktikanter og ungdoms-aspiranter til alle hånde gøglere, trubadurer, gadesangere og taskenspillere i deres larmende følge.

Senest er en vis Dennis Nørmark blevet genstand for hidsig debat, hvorunder han beskyldes for at "håne" terroristernes ofre med sit forslag om tavshed - et forslag som jeg forresten også selv her for flere år siden luftede sådan mere spekulativt: Nemlig at dette kroniske fokus på det onde ud over at give det PR risikerer at smitte os selv med, hvad von Trier genialt kaldte "Forbrydelsens element". Et monomant, tunnelsyn hvor bødler og ofre til sidst bliver uskelnelige.

Jeg bemærkede her spagfærdigt, at hvad der ikke er ment som en hån, undertiden nok kan misforstås som en hån - men stadig uden virkelig at være en hån. Og dermed frikendes også denne Nørmark (er der mon andre?) for et enkelt punkt i denne Nürnberg-proces. Og det så meget mere, som vi da ellers i henhold til trådens indehaver Uwe Max Jensen har ytringsfrihed: også - ja endda især - til at håne...

Vor mand konstaterede derpå med uformel kammeratlighed, at jeg siger mange dumme ting - og at vi jo netop ikke har ytringsfrihed, når vi ikke engang må bruge Koranen til fjernvarme. Ja, frit gengivet i medfør af min ulyksalige konstitution, som er en ren dårskab for unge professeurs som for ditto redacteurs, knap tørre bag deres flyveøren trods al letbenet medvind på cykelstierne...

Og jeg måtte da også medgive, at påstanden om fuld ytringsfrihed i følge Uwe Max Jensen nu kun var ment normativt. Dvs.:

"Uwe går som bekendt ind for uindskrænket ytringsfrihed og vil vel derfor ikke forbyde en Dennis Nørmark at sige ting, som af de berørte (hvis de ellers havde overskud til i denne svære stund at læse kronikker) let kunne misforstås som en hån. For sandheden må vel være det vigtigste."

En ironisk undertone som Uwe Max Jensen vist fangede, skyldtes min mistanke om, at måske heller ikke han er nogen undtagelse fra reglen: Nemlig at de selvsamme der så hidsigt foreskriver ytringsfrihed (eller på den modsatte fløj "tolerance", for jeg bejler uklogt slet ikke til nogen instanser i Hamlet's pestramte kongerige) - i praksis ville være de første til at lukke folk ned, der irriterer dem, på de måder og i den udstrækning det nu måtte kunne lade sig gøre.

Det kan jeg dog indrømme ikke vide, men alene formode: Og det gør jeg grundet menneskers - herunder også Uwe max Jensens - lethed på aftrækkeren til at slå over i en på samme tid fornærmet og gadedrenge-agtigt intimiderende tone (præget af den kækhed der alene kommer af majoritets-bevidstheden om klogeligt sammenhold), så snart de normer som man så smukt foreskriver, pludselig ikke er til deres egen fordel.

Uwe Max Jensen havde således allerede en gang tidligere i samme tråd foreslået mig at holde bøtte - skønt jeg ellers ikke havde sagt noget, der kunne at bringe ham i forsinket tvivl om ytringsfrihedens tilrådelighed. Så meget mere som jeg bestræber mig på altid at skrive, så det tåler at blive læst højt - uanset om jeg har mandsopdækning i ungdomspressen eller ej.

Selv på bålet siges denne bevidsthed om rene papirer nemlig at give mennesker stor styrke. Og det er vel da værd at vide, når vi nu ikke har fuld ytringsfrihed? Hvilket sidste jeg så sandelig må give Uwe Max Jensen ret i: selv trods mine noget mere beskedne fordringer i så henseende.

Men hvor sært at just ytringsfrihedens (samt tolerancens) hidsigste forkæmpere altid er de aller-sidste til at blive kendt værdige som bidragydere til Dansk Fjernvarme. Og sig så ikke igen at jeg skulle være "miskendt"...

--------------------------------

EN af de åbenlyse ting ved sociale medier er hvorledes umodne brushoveder samt barnerumper med forbavsende held løbende kan bruge døgnets mest herostratiske tildragelser og andres reaktion på dem til i fællig med ligesindede, men svagere undersåtter samt en tand mere "agtværdige" personager at profilere deres egen infantilt-parasitiske "gang-i-gaden"-karriere i en art sindrigt anærobt, men ligefuldt en smule inferiørt stofskifte.

Dette være dog sagt helt uden moralske gebærder: For hvad pokker kan vi egentlig forlange, considering the circumstances: I ved - heksejagten på de arbejdsløse og den slags...


-------------------------
MEGET kan man sige om de mange brushoveder der ophidser sig over Dennis Nørmark's forslag om at tie terroristerne ihjel.
De tror overhovedet ikke på hans metode - men forbilledligt konsekvent forsøger de da heller ikke just at tie ham ihjel, men prøver i stedet at tale ham ned i en fantasiforladt alfabetiseret monomani.
En kollektiv besættelse, der gør det både forståeligt og tilgiveligt, hvis både manden selv og andre til sidst tror, at hele verden handler om Dennis Nørmark, og hvad man nu i samlet kor skal "mene" om ham. På denne vis har Nørmark dog præsteret at gøre sit liv til et antropologisk eksperiment - alene sponsoreret af Politikens Hus med dets velkendte svaghed for de forfulgte og markante enere, som verden hylder.

Men "engang massemenneske, altid massemenneske", som Eichmann besindigt skal have udtalt ved galgens fod: - så man forsøger skam ikke forfængeligt at bringe sin egen beskedne person i betragtning, men bliver klogeligt ved sin læst.

-----------------------------------

EN INGENLUNDE UKENDT skribent og forfatter med rødder tilbage til ungdomsoprørets dage sagde forleden, at jeg skriver som en der vil undgå at blive ramt af en kanonkugle. Det er ganske rigtigt set: Men den paradoksale sandhed er samtidig den, at kun fordi jeg ene af alle har har måttet udvikle denne lille sportsgren, ønsker så mange veluddannede og oplyste mennesker trods deres løbende erklærede mishag mod terrorisme at ramme mig med en kanonkugle: Men naturligvis uden selv at ville indse det....

Men just grundet deres gratis pacifistiske levned har de folk ingen som helst erfaring endsige rutine med kvalificeret våbenbrug. Og derfor vil de heldigvis aldrig trods alskens litteraturhistorisk kælenhed kunne gøre Karen Blixen's ord til deres egne: "I was a fairly good shot...". Noget som ingen passive studier i komisk forgræmmet tavshed til orientering kan ændre på...

Siden alt i disse dage nu engang partout skal handle om enten terrorisme eller også Dennis Nørmark (ej at forveksle med hans navnebroder skytten Finch Hatton), så vil vi dog til sidst gøre opmærksom på, at Nørmarks udmærkede forslag om fortielse skam ingenlunde er nyt:

For de fejeste terrorister betjener sig skam allerede i samlet flok just af fortielsens uangribelige metode, som deres naive fans nemlig finder fuldt forenelig med deres gratis humanistiske tilkendegivelser i tide og utide - og helst mod linjebetaling, i henhold til devisen: "Uden en hyre på VIP-niveau med ville vor gode sag jo ikke tiltrække landets bedste hoveder...".

P.S. Vi forventer selvsagt at blive citeret i verdenspressen - med eller uden anførselstegn: det billige skidt...