Wednesday, July 19, 2017

EVIGT EJES KUN DET TABTE - AMATØRISTISKE OVERVEJELSER OM PROFESSIONALISME

EVIGT EJES KUN DET TABTE
Almindeligvis lader jeg mig ikke ligesom børn samt folk i mediebranchen (og overraskende mange akademikere) styre af "likes", men i morges gjorde jeg en undtagelse.
Sagen var den, at en almindeligvis yderst diskret person som det eneste herfra havde liket ét af fem fotos på nok nævnte sociale medium - hvilket jeg tog som udtryk for en ægte og spontan præference af det mindst ringe helt uden skelen til hverken mode eller kendte forbilleders uforpligtende og ofte løsagtige tilkendegivelser.
Just det foto var dog desværre professionelt set trods alskens moderne anti-vibration mere rystet, end hvad der kunne rettes helt op på. Derudover har jeg som alle romantikere en lidt usund forkærlighed for både det uopnåelige og det uigenkaldeligt tabte.  Jeg kørte derfor 60 km meget tidligt i morges for at gentage motivet og derved få en ærgrelse mindre i evigheden. ------------------- Dette "professionelt set" er en fiks idé, for jeg er en elendig forretningsmand - men alligevel bæver alle seriøse amatører ved forestillingen om "professionel" standard. Men en professionel er jo ret beset ikke andet end en, der gør det for penge - al respekt for nødens lov, men alligevel.
Professionelt set har jeg dertil allerede mere end rigelig af beslægtede motiver - og det er ikke den tekniske kvalitet der begrænser bruttonationalindkomsten. Havde det nu drejet sig om en konkret kunde-forespørgsel, så havde det været en helt anden sag.
Men sagen er den, at med "kunder" forholder det sig ligesom med den afskyelige snemand. For hvis de virkelig findes, hvordan vil I måske så forklare, at ingen hidtil har kunnet fremvise et overbevisende pasfoto af nogen af dem - rystet eller ej? For hvis man nemlig fik sådan et foto: så kunne der derimod tjenes penge. Men penge interesserer jer åbenbart ikke, ligesom de fleste clairvoyante som bekendt ikke interesserer sig for travløb?
Men godt det samme: For ligesom ingen avis med respekt for sig selv snart gider trykke andet end plagiater og gentagelser, så gider vi på denne redaktion heller ikke publicere fotos af den afskyelige snemand, med mindre redaktionen bagefter kan hente endnu en Cavling-pris hjem ved at "dokumentere", at det bare var en forfalskning. ------------------------ Ganske vist holder jeg altid den benzin-mæssigt optimale hastighed og kører friløb ned af bjergsiderne, men særlig miljøvenligt er det stadig ikke at køre 60 km for et bedre foto af noget som ingen har bedt om. Det gængse alibi lyder her, at man håber at ens fotos vil inspirere andre til at passe bedre på naturen. Men nu det alligevel er gjort, ville jeg da være et skarn ikke at lægge billedet ud.
Det samme gælder gentagelsens uforudsete tillægsgevinst i form af et foto af en såkaldt "naturvårds-bränning": En kontrolleret efterligning af naturlige skovbrande i naturreservater for at sikre skovfyrrens formering samt reducere mængden opvoksende smågraners kvælertag på anden opvækst.
Kontrolleret skovbrand må dog ikke være for grundig, for hvis der ligger mængder af frisk og brændbart materiale som optændingsbrænde, futter det hele af. Men døde træer der har ligget i årevis, er gennemtrukket af fugtigt svampe-mycelium og derfor brandresistente.  At afbrænde heder og overdrev for at hindre tilgroning samt få overgødende kvælstof tilbage til harmløs luftform er en såre enkel sag i sammenligning.
I Nordsverige og Finland er forårs-afbrænding af rydninger inden genplantning er gammel tradition. Her handler det dog om at frigøre næringsstoffer der i det bistre klima ligger fastlåste i mos og sur humus.
Frø af fyr - men også asp - har desuden vanskeligt ved at spire uden kontakt med mineralsk jord og er derfor brand-elskende pionerer, hvorimod både birk og gran skyder op overalt, selv på mosgroede gamle træstammer.
Også i menneskelivet er vi nogle, der defaitistisk afskyer spiring, hvor bunker af beslægtede ting allerede vokser som tæt ukrudt og bekræfter hinanden statistisk i deres enfoldigt sammenbidte sociale mobilitet.

No comments: